Anmeldelse
Nielsine af Ina Munch Christensen
Roman om den unge studerende Nielsine, der i en temmelig kaotisk storbytilværelse med venner og veninder, druk og stoffer søger at finde sig selv og sin identitet.
’Nielsine’ er Ina Munch Christensens romandebut. Munch Christensen er født i 1987; hun er opvokset i København og Sorø og har studeret på Forfatterskolen og studerer i dag dansk på universitetet.
Romanen er helt centreret om den unge studerende Nielsine og hendes ganske kaotiske liv i København med glimt fra hendes tid i Sorø og på ferierejser. Nielsine har et meget anstrengt forhold til sin far, der bor i København. Hun er bange for ham og tør derfor bl.a. ikke vække ham om natten, når hun kommer sent hjem. Derfor ser vi hende så tit overnatte hos venner og veninder eller hos tilfældige bekendtskaber fra værtshuse osv.. Hun er studerende, men hun passer kun studierne halvhjertet, for hun har mere gang i at dyrke sine venner og veninder og ganske mange bekendtskaber. Nielsine er splittet og ikke lykkelig, og efterhånden finder vi ud af, at hun får en form for psykofarmaka og i hvert fald af og til er i terapi. Nielsine har svært ved at finde sig selv, at finde sin egentlige identitet, og selv om hun åbenbart har haft mange mandlige kærester, melder tanken sig, om Nielsine egentlig ikke i virkeligheden er til piger, forelsket i Polly?
Romanen er skrevet i en meget strømmende, næsten stakåndet stil, hvor form og indhold i meget vellykket grad er ét. Sådan viser de næsten kaotiske, kalejdoskopiske forløb Nielsines vilde, rodløse dage med et moderne smart storbyliv, med den rigtige musik, med cafeerne, drukturene, personer, der passerer forbi i hendes liv, hvor nogle få venner dog er en slags fikspunkter. Et eksempel på Munch Christensens konsekvente stakåndede sikkert fungerende stil, hvor tiden ramt sylespidst:
"What the mother FREAKING fuck SKETE der for dét, skriger Nancy og hun griner hysterisk og Nielsine griner også og siger: jeg ved det ikk mand, jeg ved det ikk. Du har lige, griner Nancy videre og hun kan næsten ikke snakke, brokket dig over at folk ikke bare snaver dig, og så kommer der kraftedeme én og VOLDsnaver dig ud af den FUCKING BLÅ luft. De plaprer og spiller pool og drikker billige øl og arnbitter og bliver meget fulde, og de tager ud og spiser hotdogs og videre på Moose, hvor de får overtalt damen til at lukke dem ind, selvom de ikke har noget ID med."
Det er jo ganske fremragende karakteriserende for et stykke moderne storbyliv, hvor tingene strømmer og flyder, og de unge strømmer og flyder med. Så Munch Christensen lykkes i sin lille roman med at tegne et overbevisende portræt af Nielsine, hendes omgangskreds og miljø, en generation i et stykke nutid.
Det skal blive meget spændende at følge Ina Munch Christensens videre forfatterskab, hendes debut er fuld af skrivetalent og fuld af løfter for fremtiden.
Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.
Roman om den unge studerende Nielsine, der i en temmelig kaotisk storbytilværelse med venner og veninder, druk og stoffer søger at finde sig selv og sin identitet.
’Nielsine’ er Ina Munch Christensens romandebut. Munch Christensen er født i 1987; hun er opvokset i København og Sorø og har studeret på Forfatterskolen og studerer i dag dansk på universitetet.
Romanen er helt centreret om den unge studerende Nielsine og hendes ganske kaotiske liv i København med glimt fra hendes tid i Sorø og på ferierejser. Nielsine har et meget anstrengt forhold til sin far, der bor i København. Hun er bange for ham og tør derfor bl.a. ikke vække ham om natten, når hun kommer sent hjem. Derfor ser vi hende så tit overnatte hos venner og veninder eller hos tilfældige bekendtskaber fra værtshuse osv.. Hun er studerende, men hun passer kun studierne halvhjertet, for hun har mere gang i at dyrke sine venner og veninder og ganske mange bekendtskaber. Nielsine er splittet og ikke lykkelig, og efterhånden finder vi ud af, at hun får en form for psykofarmaka og i hvert fald af og til er i terapi. Nielsine har svært ved at finde sig selv, at finde sin egentlige identitet, og selv om hun åbenbart har haft mange mandlige kærester, melder tanken sig, om Nielsine egentlig ikke i virkeligheden er til piger, forelsket i Polly?
Romanen er skrevet i en meget strømmende, næsten stakåndet stil, hvor form og indhold i meget vellykket grad er ét. Sådan viser de næsten kaotiske, kalejdoskopiske forløb Nielsines vilde, rodløse dage med et moderne smart storbyliv, med den rigtige musik, med cafeerne, drukturene, personer, der passerer forbi i hendes liv, hvor nogle få venner dog er en slags fikspunkter. Et eksempel på Munch Christensens konsekvente stakåndede sikkert fungerende stil, hvor tiden ramt sylespidst:
"What the mother FREAKING fuck SKETE der for dét, skriger Nancy og hun griner hysterisk og Nielsine griner også og siger: jeg ved det ikk mand, jeg ved det ikk. Du har lige, griner Nancy videre og hun kan næsten ikke snakke, brokket dig over at folk ikke bare snaver dig, og så kommer der kraftedeme én og VOLDsnaver dig ud af den FUCKING BLÅ luft. De plaprer og spiller pool og drikker billige øl og arnbitter og bliver meget fulde, og de tager ud og spiser hotdogs og videre på Moose, hvor de får overtalt damen til at lukke dem ind, selvom de ikke har noget ID med."
Det er jo ganske fremragende karakteriserende for et stykke moderne storbyliv, hvor tingene strømmer og flyder, og de unge strømmer og flyder med. Så Munch Christensen lykkes i sin lille roman med at tegne et overbevisende portræt af Nielsine, hendes omgangskreds og miljø, en generation i et stykke nutid.
Det skal blive meget spændende at følge Ina Munch Christensens videre forfatterskab, hendes debut er fuld af skrivetalent og fuld af løfter for fremtiden.
Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.
Kommentarer