Min familie

Romandebutanten Sebastian Bune beskriver gennem barnets øjne en voldsramt familie og et system, der varetager forældrenes tarv frem for børnenes.

’Min familie’ er en fin og meget troværdig barndomsskildring. Begivenhederne opleves gennem barnet, og det er barnets smertefulde forvirring over, hvad der sker i familien, som skaber grundtonen i romanen. Drengen Jonathan er bogens jeg-fortæller. Han bor sammen med sin mor, der tror på både krystaller og biblen, og sin stedfar afro-amerikanske Leon, der den ene dag slår og ydmyger, og den næste dag leger hyggelig familiefar.

Rammen for fortællingen er 1990’ernes Vestjylland og senere Aarhus. Jonathans forældrene er skilt og faderen, der er keramiker, er flyttet til Aarhus. Da han senere får lov at se sin søn hver anden weekend, beslutter moderen, at de også skal flytte dertil, så hun kan være tæt på, når Jonathan er hos sin far. Det er dog på ingen måde hos sin mor, Jonathan finder tryghed, men derimod hos bedsteforældrene, som lades tilbage, da familien flytter fra Vestjylland.

Familielivet er præget af Leons voldelige tendenser, der på et tidspunkt tvinger moderen, Jonathan og den halv-lillebror, han i mellemtiden har fået, på krisecenter. Volden er på ingen måde udpenslet i bogen, men ligger snarere som en evigt tilstedeværende og bagvedliggende præmis for hele fortællingen. Jonathans drøm om at flytte hjem til sin far holdes brutalt i skak af hans evige bekymring for sin elskede halv-lillebror James, som i så fald ville være alene tilbage.

Romanen kritiserer de instanser, der burde varetage Jonathans interesser, men fejler. Som læser sidder man tilbage med den tanke, at der burde være grebet ind langt tidligere ud fra de mange underretninger, kommunen gennem årene modtager om familien.

Der er dog også glade øjeblikke, som Jonathan deler med sin elskede bedstefar, sin keramiker-far og sin gode ven Bilal. De positive voksen-relationer og Jonathans egen styrke, da det virkelig gælder, betyder, at han overlever sin utrygge barndom. På trods af volden hjemme og den manglende hjælp fra omverdenen.

Romanen er nemt og hurtigt læst og henvender sig i lige så høj grad til unge som til voksne læsere. Sebastian Bune har i et interview udtalt, at ‘Min familie’ ikke er en selvbiografi, men at han har været inspireret af egne og andres oplevelser, bl.a. fra den boligblok, han voksede op i. Han har tidligere udgivet digtsamlingen ‘Nomadesind’.