Inden det blå lys falmer

Følsom YA sci-fi åbner døren til fremtiden – på flere måder

Simon Zanders debut er et frisk pust på flere måder. Først og fremmest er det en utrolig velskreven dystopi, om den 16-årige, homoseksuelle dreng Noël, der vokser op i Azrone (den sidste by i verden) og som drømmer om at få blåkraften – en særlig energi, der åbner op for superheltelignende kræfter i dens modtager. Blåkraften rammer tilfældigt, men er kun de få forundt – og kun dem, der bor i den rige Blå Zone, ikke de fattige fra Grå Zone, som er hvor Noël er vokset op. Men det utænkelige sker, selvfølgelig.

Stik imod alle odds modtager Noël blåkraften, og fra den ene dag til den anden bliver han en berømthed, der går fra et liv i fattigdom til en hverdag med luksus i Blå Zone. Et liv, Noël troede han længtes efter, men som hurtigt viser sig at komme med en dyr pris i form af ansvaret for, sammen med fire andre blåkræfter, at skulle forsvare Azrone imod de modbydelige kravl, der løbende angriber menneskehedens sidste skanse udefra, og de fanatisk religiøse Disciple, der forsøger at bekæmpe blåkræfterne indefra. Derudover, i form af en tikkende dødsdom, der pludselig vender op og ned på Noëls prioriteringer i livet. For med Blåkraften følger godt nok store kræfter og et rigt liv, men også kun 365 dage tilbage til at leve i.

Og det er her ’Inden det blå lys falmer’ adskiller sig og bliver sin egen stærke fortælling. For det er i virkeligheden Noëls sidste år, og hans kærlighedsforhold til soldaten London, der er omdrejningspunktet for historien. Med 365 dage tilbage presses Noël til at overveje, hvordan han vil leve livet, og som læser føler man med Noël, der - trods et liv i luksus - må kæmpe med afsavnet af kæresten og de spirende følelser for en af de andre mandlige blåkræfter, Brandon. Noëls følelsesliv er som en åben bog, og det er let at blive revet med af de konflikter, der opstår i hans unge sind, når krig, kærlighed og voksent ansvar presser sig på.

’Inden det blå lys falmer’ er ikke en perfekt debut. Plottet er til tider for tungt og konstrueret, og personligt kunne jeg godt have ønsket, at Simon Zander havde undgået nogle af de klassiske kliché-plotvendinger, som får bogen til at minde om en typisk Hollywoodfilm.

Til gengæld er sproget elegant, og det er fedt at læse en sci-fi, der uden tøven sætter en ung, homoseksuel dreng ind som hovedkarakter. Noël falder i hvert fald langt fra den typiske sci-fi macho-protagonist, og det er spændende, at Zander på den måde sparker døren ind til, at 16-årige følsomme drenge sagtens kan redde verden samtidig med at de forsøger at redde sig selv. Forhåbentlig er Noël ikke den sidste af sin slags.

’Inden det blå lys falmer’ er et dejligt forfriskende pust på YA-hylden og en døråbning til en fremtid med hovedkarakterer, der springer vores forventninger til de klassiske ’helte’. Forhåbentlig kan Simon Zander fortsætte i den retning, og det bliver spændende at se, hvordan han folder sine skrivetalenter ud sin næste bog.