Anmeldelse
En dag skinner solen også på en hunds røv af Sanne Munk Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Sanne Munk Jensen sparker i den grad røv med sin talentfulde roman om Alma, den dejligste og sejeste pige.
Hendes opvækst var der ikke mange, der havde overlevet!
Søstrene Alma og Amelias barndom er bare for meget. Ingen af dem kender deres far – men det gør deres mor nu heller ikke. Moderen turnerer rundt i det esbjergensiske værtshusmiljø, hvor hun scorer mænd, der har penge nok til at købe sig lidt tid med den polske diva. Bent er dog et fast tilbagevendende pejlemærke for de omsorgssvigtede døtre, men selv han kan ikke stille meget op.
En barndom i en dysfunktionel familie omgivet af svigt, druk og uansvarlighed præger begge piger og er direkte medvirkende til, at lillesøster Amelia helt går i hundene.
I romanen følger vi Alma, der er ved at gå helt op i limningen.
Med tilbageblik på barndom og tidlig ungdom løftes sløret for et mere end rædselsfuldt liv på bunden – og dog! Alma er mere end livsduelig, hun er en rigtig survivor med begge ben på jorden (og også et i næsen). Hun har kæreste og veninde og elsker dem begge højt. Og det er besværligt.
Langsomt går det op for læseren, at Alma har hemmeligheder, der har gjort hende meget berøringsangst. Hun er mere end karrig med sine følelser, konstant bange for at komme i underskud.
Sanne Munk Jensens sprog er noget helt for sig selv. Det er hurtigt, selvironisk og vittigt og er et kæmpe aktiv for romanen. Man griner heldigvis rigtig meget på grund af det farverige sprog, til trods for at romanen er dyster læsning. Mit ordforråd er udvidet med adskillige nye udtryk. Hvad med buskrydderen brugt for barberskraber, eller udtrykket et par ”udbollede sutsko”. Latte-drikkende Nynne-typer får selvsagt en på sinkadusen.
For Alma har det i ca. 25 år handlet om: Ikke flæbe, ikke flæbe, du har kontrol over dit liv, giv ikke for meget af dig selv, for det er jo ikke sikkert at solen kommer til at skinne på din røv.
Sanne Munk Jensen har skrevet en ægte, velskrevet og sørgelig roman om livet på skyggesiden, om det at blive voksen og komme helskindet igennem. Jeg håber, hun får et stort publikum, ikke kun blandt unge for romanen er i den grad vedkommende også for alle os der ikke tilhører segmentet - 25.
Gyldendal, 2007. 247 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sanne Munk Jensen sparker i den grad røv med sin talentfulde roman om Alma, den dejligste og sejeste pige.
Hendes opvækst var der ikke mange, der havde overlevet!
Søstrene Alma og Amelias barndom er bare for meget. Ingen af dem kender deres far – men det gør deres mor nu heller ikke. Moderen turnerer rundt i det esbjergensiske værtshusmiljø, hvor hun scorer mænd, der har penge nok til at købe sig lidt tid med den polske diva. Bent er dog et fast tilbagevendende pejlemærke for de omsorgssvigtede døtre, men selv han kan ikke stille meget op.
En barndom i en dysfunktionel familie omgivet af svigt, druk og uansvarlighed præger begge piger og er direkte medvirkende til, at lillesøster Amelia helt går i hundene.
I romanen følger vi Alma, der er ved at gå helt op i limningen.
Med tilbageblik på barndom og tidlig ungdom løftes sløret for et mere end rædselsfuldt liv på bunden – og dog! Alma er mere end livsduelig, hun er en rigtig survivor med begge ben på jorden (og også et i næsen). Hun har kæreste og veninde og elsker dem begge højt. Og det er besværligt.
Langsomt går det op for læseren, at Alma har hemmeligheder, der har gjort hende meget berøringsangst. Hun er mere end karrig med sine følelser, konstant bange for at komme i underskud.
Sanne Munk Jensens sprog er noget helt for sig selv. Det er hurtigt, selvironisk og vittigt og er et kæmpe aktiv for romanen. Man griner heldigvis rigtig meget på grund af det farverige sprog, til trods for at romanen er dyster læsning. Mit ordforråd er udvidet med adskillige nye udtryk. Hvad med buskrydderen brugt for barberskraber, eller udtrykket et par ”udbollede sutsko”. Latte-drikkende Nynne-typer får selvsagt en på sinkadusen.
For Alma har det i ca. 25 år handlet om: Ikke flæbe, ikke flæbe, du har kontrol over dit liv, giv ikke for meget af dig selv, for det er jo ikke sikkert at solen kommer til at skinne på din røv.
Sanne Munk Jensen har skrevet en ægte, velskrevet og sørgelig roman om livet på skyggesiden, om det at blive voksen og komme helskindet igennem. Jeg håber, hun får et stort publikum, ikke kun blandt unge for romanen er i den grad vedkommende også for alle os der ikke tilhører segmentet - 25.
Gyldendal, 2007. 247 sider.
Kommentarer