Bog

#Seetmord

Af (
2020
)

Anmeldelse

#Seetmord af Gretchen McNeil

23 aug.20

Første uhyre spændende del af serie om en fremtid, hvor mordere sendes til Alcatraz 2.0, hvor deres henrettelser er underholdning for hele befolkningen via en app.

I en foruroligende velkendt verden, hvor en realitystjerne er valgt til præsident, og straffesystemet er outsourcet til "The Postman", og hvor retfærdighed måles gennem en overlevelses-app, møder vi 17-årige Dee Guerrera, der lige er ankommet til øen. Hun er uskyldigt dømt for mordet på sin papsøster Monica, og hun finder hurtigt ud af, at der ikke eksisterer hverken retfærdighed eller logik på øen.

Dee Guerrera vågner iklædt prinsessetøj og skal fra begyndelsen kæmpe for sit liv mod bødlen Prince Slycer. Kampen ender med at Dee forlader scenen som den overlevende. Hun opdager snart, at hun ikke er den eneste uskyldige dømte på øen. Sammen med Nyles, den tynde fyr, der har diplomatisk immunitet, Griselda, som er Dees kollega i caféen "I Scream" og Ethan, der er besat af træning og en omvandrende reklame for dårlige filmcitater, skaber Dee en alliance, der hurtigt bliver døbt "Death Row Breakfast Club" af deres mange følgere. På øen, hvor The Postman forsøger at give indtryk af at mange ting er helt normale med job, hus og indkøb, ændrer reglerne sig hele tiden, og det er aldrig til gruppens fordel. Samtidig med at lyden "ding-dong", der indikerer at en henrettelse har fundet sted, lyder oftere og oftere.

’#SeEtMord’ er Gretchen McNeils første udgivelse på dansk, men hun har skrevet flere ungdomsbøger på engelsk. Bogen indeholder en kritik af dødsstraf, af privatiserede fængsler og af en befolkning, der fuldstændigt er underkastet de sociale medier. Imellem kapitlerne følger man de fora, hvor fans diskuterer, hvad der foregår på øen. Hver gang et mord finder sted, tvinges fangerne til at se det om og om igen via skærme, der er overalt, og som ikke kan slukkes. Mordene er udpenslede og stemningen mørk. 

Jeg slugte bogen og sidder nu tilbage med noget af en "book hangover", som det kræver en imponerende god bog at komme sig over. En roman der kan anbefales til fans af dystopier som Hunger Games og Divergent.

Bogdetaljer

Forlag
Straarup & Co
Oversætter
Jacob Fanth
Faustnummer
48563651
ISBN
9788770188593
Antal sider
351

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer