Bian Shen

Bag den besynderlige titel og det lidet sælgende omslag gemmer sig en forunderlig og fascinerende roman, som både rummer elementer af fantasy, aliens, spænding, filosofi og meget mere.

Arthur er på overfladen en ganske almindelig norsk dreng, der snart fylder 14, men i virkeligheden tilhører han en lille udvalgt skare af børn, der aldrig bliver ældre end netop de 14, og som gennem menneskehedens historie er blevet genfødt gang på gang i en ny spæd barnekrop. Arthur har levet på denne måde i knap 7000 år, og ligesom alle de andre børn i samme situation har han bevaret alle sine erindringer og sin viden fra de tidligere liv. Mod forventning overlever Arthur sin 14-års fødselsdag, og det viser sig nu, at han er særlig udvalgt til at stoppe et andet barn, Paolo, som er træt af at blive genskabt, og den eneste måde, han kan opnå dette, er at sørge for, at der ikke er nogen mennesker tilbage.

I sin jagt på Paolo får Arthur hjælp af andre børn ligesom ham, sammensluttet i det såkaldte Netværk og det unge amerikanske tekniske geni, Nathaniel. Nathaniel har forsket i et computerprogram, som angiveligt til hver en tid skulle kunne fortælle hvor mange mennesker, der er på jorden. Stik imod alle beregninger får Nathaniel dog hver gang kun tallet 421, altså i virkeligheden kun de specielle børn, og hans program kan Netværket altså bruge til at lokalisere Paolo. Arthurs og Nathaniels søgen fører dem både til Paris, Wales og USA, og Arthur får oven i købet uventet hjælp fra den mystiske Vogter.

Dette en ganske usædvanlig og anderledes historie, og der er ingen tvivl om, at den debuterende forfatter har sat ambitionsniveauet temmelig højt. Ikke alene er der planlagt flere bind, men forfatteren har også oprettet en hjemmeside www.rilchned.com, hvor man kan finde flere oplysninger og selv skrive med på historien.

Historien er egentlig godt skruet sammen, ved at man skiftevis følger de to hovedpersoner, indtil de slår pjalterne sammen og med en indlagt mellemhistorie, som er korte erindringsglimt fra en ulykkelig person (Paolo), men desværre bliver det indimellem for abstrakt og for kunstigt. Det interessante plot drukner i for mange forklaringer, forelæsninger og drøftelser, og som læser sidder man tilbage med alt for mange uafklarede spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at man nok skal få nogle af svarene i de kommende bind, men undervejs vil der nok være en del læsere, der er stået af. Dette skyldes til dels også, at personbeskrivelserne ikke rigtig fungerer i mine øjne, både Arthur og Nathaniel forbliver underligt farveløse, og samtidig går handlingen måske lidt for meget i tomgang nogle steder.

Trods disse indvendinger er det dog noget af et mesterstykke at kunne forene så mange litterære genrer, og selve plottet er vist aldrig set før.

Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.