'Monster' er en dybt rørende historie om et monster, der ikke er et monster, og en dreng, der både ønsker og ikke ønsker, at hans mor skal dø.
Med sin dystre, gruopvækkende visuelle indpakning og sin både ligefremme, komplekse og dybt rørende fortælling, er 'Monster' en bog ud over det sædvanlige. Bogen udkom i England i 2011, og forfatteren Patrick Ness modtog den prestigefulde Carnegie Medal for fortællingen, mens illustratoren Jim Kay modtog the Greenaway Medal for illustrationerne. I 2015 kom den i dansk oversættelse og fik også i Danmark fremragende anmeldelser: ”Jeg har aldrig læst noget lignende. Monster er en bog, man altid vil huske” (Politiken), og ”Hvis du kun skal læse en bog i år, så lad det være denne” (Weekendavisen).
'Monster' er en gribende fortælling om den 13-årige britiske dreng Connor, hvis mor er syg af kræft. Connor plages af natlige mareridt, hvori han får besøg af monster, en levendegørelse af takstræet fra kirkegården, som kan ses hjemme fra Connors vindue. I skolen kæmper han med plageånden Harry, der beskrives som ”en bølle med udstråling og flotte karakterer. En skønne dag bliver han sikkert premierminister”. Connors far har giftet sig igen og er flyttet til USA, og Connors ubedstemor-agtige bedstemor, der farver hår og bruger læbestift og stadig er på arbejdsmarkedet, kommanderer rundt med Connor, som var han et tilbehør til hjemmet og ikke en selvstændig dreng med egne tanker.
Patrick Ness skriver underdrevet og usentimentalt om at acceptere tab, hans rolige sprogtone holder scenerne op for læseren uden at pensle dem ud, og undervejs skifter monsteret karakter fra at være gruopvækkende modstander til at blive pædagogisk læremester, da det viser sig, at det er kommet for at fortælle Connor tre historier, hvorefter det bliver Connors opgave at fortælle den fjerde og sidste. Fortællingen om det virkelige monster.
'Monster' er en mørk sag at få stukket i hånden, en nattens bog, både med dens dybt bevægende fortælling, der insisterer på at bevæge sig ned i sindets mørkeste krinkelkroge, men også i kraft af de mørke og mesterlige illustrationer af Jim Kay, som ikke kun er som et illustrativt vedhæng til fortællingen, men med deres intensitet er halvdelen det, der gør 'Monster' til en så stærk bog. Jim Kay har til illustrationerne anvendt en række forskellige teknikker og tegneredskaber, og den dystre lyseffekt er opnået ved at køre tegningerne igennem fotokopieringsprogrammet igen og igen, og på den måde kaldes natten og mørket frem i fortællingens univers.
'Monster' er en bog, der ikke rigtig tåler nogen sammenligning. På overfladen en illustreret ungdomsbog om en dreng, der oplever modgang, kæmper med sine indre dæmoner og står alene i verden. Men i indhold en bog for alle læsere, fordi den åbent og uforstilt går tæt på sorgen og på nogle af sindets mere komplicerede dynamikker. Særligt rørende er Connors oplevelse af at være usynlig for sin omverden, fordi ingen ved, hvordan de skal gå til en dreng, hvis mor er dødssyg. Hvordan han undgår straf og tiltale for sine forsømmelser og får lov at sidde i timerne uden at blive hørt, fordi han bærer sorgens mærke på sig. Den klare og sorgfulde fortælling rammer rent og ubærligt som Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte', og fantasy-genrens gys og gru og monsterfortællinger får sin egen drejning i denne historie, hvor monstret både er ødelægger og hjælper.
Som en ramme uden om bogen ligger historien om dens tilblivelse. Bogen er det, der ville have været forfatteren Siobhan Dowds femte bog, hvis ikke hun var død af kræft, inden hun nåede at skrive den. I stedet formidlede hun ideen videre til forfatteren Patrick Ness, som i forordet skriver: ”Jeg følte – og føler – at jeg fik overdraget en stafet – som om en særligt dygtig forfatter havde rakt mig sin historie og sagt: Hér, tag den og løb. Lav ballade.”
Det har Patrick Ness gjort med denne historie om at være komplekse mennesker, der lever i en kompleks verden. Eventyr og fantasy-fortællinger kan med deres helte, skurke og antihelte tjene til at skabe en orden ved at indføre et univers, hvor godt og ondt er forudsigeligt fordelt mellem historiens karakterer. Men 'Monster' er et monster også blandt fortællinger, et antieventyr, hvor der "ikke altid er en helt. Og heller ikke altid er en skurk. De fleste mennesker er midt imellem”, som monsteret forklarer Connor, og et andet sted formulerer det sådan: ”Kongeriger får de prinser, de fortjener, sommetider dør bondepiger uden grund, og sommetider fortjener hekse at blive reddet”. Monsterets fortællinger slutter ikke, hvor eventyret ville have sluttet, men fortsætter og lader problematikkerne fremstå komplicerede og uforklarede. På den måde bliver de katalysatorer for et syn på fortællingen, som ikke er et redskab til at skabe orden i en kompleks verden, men i stedet lever deres eget vilde liv: ”Historier er nogle vilde skabninger, Når man slipper dem løs, ved man aldrig, hvor meget ravage de vil lave”.
'Monster' har med sine stemningsfulde illustrationer og dybt rørende historie allerede nået at skabe en del ravage. Illustratoren, Jim Kay, er efter succesen med bogen inviteret til at gennemillustrere Harry Potter-serien, og filmversionen af ”A Monster Calls” med Liam Neeson, Sigourney Weaver og Felicity Jones havde premiere i oktober 2016.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer