Bog
Thieves' gambit
Af
(
2023
)
Sæt dig godt til rette og gør dig klar til en filmisk røverhistorie. En imponerende og spændende tyverithriller med nonstop action.
Sæt dig godt til rette og gør dig klar til en filmisk røverhistorie. En imponerende og spændende tyverithriller med nonstop action.
Anmeldelse
Thieves' gambit
- Log ind for at skrive kommentarer
Sæt dig godt til rette og gør dig klar til en filmisk røverhistorie. En imponerende og spændende tyverithriller med nonstop action.
17-årige Rosalyn Quest (Ross) er datter af en af verdens dygtigste tyvedronninger, og hun er selv næsten lige så god som sin mor. Hun ved dog ikke, om hun har lyst til at leve som tyv og planlægger derfor at stikke af under et snarligt tyvetogt med sin mor. Så langt når hun dog aldrig! Hun inviteres til at deltage i ’Thieves’ Gambit- Mestertyvenes Turnering’, hvor man kan få opfyldt ét ønske. Først sletter hun invitationen, men da hendes mor tages til fange under deres tyveriforsøg, og kidnapperne forlanger en enorm løsesum, som Ross ikke kan skaffe, ser hun ingen anden udvej end at takke ja til invitationen for måske at redde sin mor.
De 11 andre deltagere stammer fra hele verden og er blandt verdens dygtigste tyve, og blandt dem er Ross fjende nr. ét Noelia Boschert. De enkelte prøver eliminerer hurtigt nogle af konkurrenterne, og selvom hendes mor og hendes Auntie altid siger, at man KUN kan stole på en Quest, må Ross alligevel alliere sig med nogle af de andre deltagere, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om at se sin mor igen. Nogle af prøverne består af røverier af nogle af verdens mest spektakulære kunstværker, og det er ikke ligefrem ulovligt at dræbe sine konkurrenter.
Det er en imponerende spændende tyverithriller, hvor præmissen er nonstop action. Bogen er velskrevet og spændingen intensiveres, mens karaktererne udfoldes. Jeg var rigtig godt underholdt, og den spirende romantik lover også godt. Ross er utrolig sej uden at være en superhelt. Jeg føler mig hensat til spillereglerne i ’Hunger Games’, hvor indsatsen også er høj, uden at jeg egentlig ved, hvor deltagerne, der ikke klarer prøverne, bliver af?
Romaner med elementer fra eventyrromanen krydret med konspirationer og spænding kender jeg primært fra forfattere som f.eks. Dan Brown, men med bøger som denne samt ’The Inheritance Games’ og ’Jeg har kysset Shara Wheeler’, synes jeg at spore en mere udtalt tendens i ungdomslitteraturen til at udgive spændingsromaner, som ikke indeholder fantasyelementer.
Hvis du har mod på at lægge nogle timer i hænderne på en gruppe unge supertyve, synes jeg, du skal acceptere alle bogens præmisser og lade dig underholde.
Brugernes anmeldelser