Bog

Alt det vi ikke vidste

Af (
2020
)

Anmeldelse

Alt det vi ikke vidste

25 jan.21

Karen M. McManus har igen skabt en historie med troværdige karakterer og et plot, der er Agatha Christie værdigt; kringlet og mystisk med masser af spændende ledetråde.

Hver gang jeg erfarer, at der er en bog fra Karen M. McManus på vej, så kribler det utålmodigt i mig efter at få fingrene i den og begrave mig i de altid begavede og sindrige plots. ’Alt det vi ikke vidste’ er bestemt ikke nogen undtagelse. Selvom den omhandler en lille gruppe unge mennesker, er den mere voksen i udtrykket end forfatterens tidligere bøger, muligvis fordi den ikke foregår i et high school miljø.

Bogens hovedpersoner er Milly, Aubrey og Jonah Story. De er kusine og fætter, men har aldrig mødtes før. Da deres forældre var unge, slog deres stenrige mor hånden af sine børn uden varsel, forklaring og udsigt til arv – og spredte dem for alle vinde. Derfor har Milly, Aubrey og Jonah heller ikke mødt deres fælles bedstemor, og overraskelsen er stor, da de modtager en indbydelse til at tilbringe sommeren på hendes ferieresort.

Det bliver en begivenhedsrig sommer, og de tre unge mennesker kommer tættere på sandheden om, hvad der fik en mor til så håndfast og koldt at afvise sine børn. En sandhed, der er meget overraskende, skræmmende og ikke mindst farlig. Man kan ikke lade være med at gætte med og opfinder den ene vilde forklaring efter den anden. Men ingen forklaring, man kan tænke sig til, overrasker mere end sandheden. Forfatteren er utroligt ferm til at skrue et spændende plot med masser af ledetråde sammen, og hun skaber troværdige karakterer, der træder noget nær lyslevende ud af bogen. Bogen kan læses fra ca. 14 år, men henvender sig lige så fint til voksne.

Bogdetaljer

Forlag
CarlsenPuls
Oversætter
Dorthe Hjort Jensen
Faustnummer
38487205
ISBN
9788711984222
Antal sider
350

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer