Anmeldelse
Bavian af Naja Marie Aidt
- Log ind for at skrive kommentarer
Noveller om hverdagsagtige episoder, der under overfladen måske slet ikke er så små og ubetydelige endda.
I sin tredje novellesamling er Naja Maria Aidt som sædvanligt velskrivende og præcis. Hun kan beskrive en situation og vende den 180 grader, så det ufarlige bliver farligt, og så det ubetydelige pludselig antager groteske dimensioner.
Netop det groteske og det overdrevne i en række almindelige dagligdags foreteelser er gennemgående i novellesamlingen. Så meget, at man ikke skal læse mere end en enkelt eller to i træk, for så bliver novellerne for grumme. Det, der er på spil, er fortrængninger, indestængte følelser, aggression, angst og begær, så det kan næsten kun gå galt.
Og det går galt i en sådan grad, at flere af novellerne er rigtig ubehagelige at læse. Som f.eks. i "Torben og Maria", hvor en ung mor til stadighed gennembanker sin lille søn. Eller i "Bulbjerg", hvor det at fare vild får det værste op i mand og kone med et voldsomt og øjeblikkeligt brud til følge. Eller i "Afbrydelse", hvor en ukendt thaikvinde anmassende og ubehageligt insisterer på at flytte ind hos en ung mand.
At det kan være svært at komme overens med det livsfarlige liv står lysende klart på hver eneste side i denne novellesamling, som med sin egen skæve og insisterende vinkling kredser om emner som utroskab, skilsmisse, sygdom, død og overfald. Forsiden er sort og dyster, så tonen er slået an på forhånd.
Analyse
Aidt, Naja Marie - Bavian
Naja Marie Aidts novellesamling 'Bavian' er som en trykkende tung augustdag, hvor skyerne hænger bristefærdige på himlen og truer med at få uvejret til at bryde løs.
Novellesamlingens mange fortællinger er alle ladet med en urovækkende spænding, hvor et enkelt ord eller en umiddelbar ubetydelig hændelse rummer kræfter, der kan skubbe hverdagen ud af kurs og få alt til at briste i et foruroligende kaos. Naja Marie Aidt skriver således om, hvordan man som menneske kan blive skubbet til kanten og blive presset ud i situationer, hvor man ikke længere kan bevare kontrollen over hverken sig selv eller sine omgivelser.
'Bavian' består af en række noveller, der alle kredser om menneskelige relationer, om hverdagen og om livets store og små vendepunkter. Som læser bliver vi taget med på indkøb i supermarkedet i novellen "Slik", på bryllupsrejse til Grækenland i "Bryllupsrejsen" og til fødselsdag hos den to-årige Torben i "Torben og Maria". Vi bliver inddraget i almindelige menneskers liv og i deres hverdags små rutiner. Men samtidig bliver vi også inddraget i det øjeblik, hvor hverdagen bliver slået ud af kurs, og hvor facaderne falder. Det, der ellers er en ganske almindelig indkøbstur i supermarkedet, udvikler sig således til at blive en lavine af misforståelser, der får afmagtsfølelsen til at tage over. På samme måde udvikler en ganske almindelig biltur i de græske bjerge sig til en angstpræget oplevelse, hvor verden bliver vendt på hovedet, således at almindelig sund fornuft ikke længere kan trænge ind. Og endelig antager den to-årige Torbens fødselsdag et sørgeligt og magtesløst skær set i lyset af det voldelige misbrug, som drengen bliver udsat for af sin egen mor. Novellerne rammer dermed på smertende vis ind i den menneskelige naturs dybeste afkroge i en undersøgelse af, hvad der sker, når verden pludselig ændrer karakter og på et splitsekund bliver forvandlet fra noget trygt og godt til noget fuldkommen uoverskueligt og faretruende. Fortrængte følelser, aggressioner og angst siver langsomt frem og får lov til at bryde ud i pludselige og uforudsigelige udbrud.
Den nøgterne, beskrivende stil, der kendetegner Naja Marie Aidts tidligere novellesamlinger præger også 'Bavian'. Uden slinger i valsen skærer hun ind til sagens kerne og håndterer den menneskelige smerte og afmagt, således at novellerne kan mærkes som gennemborende slag. I en konsekvent realistisk tone bygger hun novellerne op som registreringer af menneskelige handlinger og af fysiske bevægelser. Der er ikke skabt plads til følelsesbetonede refleksioner eller direkte indlevende kommentarer, men på trods af denne kølige, distancerende tilgang er det som om, at den ensomhed og magtesløshed, som mange af novellernes personer bliver skubbet ud i, er beskrevet med en diskret ømhed, der gør det svært ikke at lade sig påvirke af. I novellesamlingens indledende novelle "Bulberg" er en lille familie faret vildt på en solvarm sommerdag. Man fornemmer allerede fra starten, at der rumsterer en masse uro under overfladen, og det følelsesmæssige uvejr bryder da også løs, da manden, med en kynisk vilje til at såre, afslører, at han er utro med kones søster. Konens følelser bliver ikke nævnt med ét ord, men man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor meget de sårende ord smerter. I stedet for at svælge i følelser lader Naja Marie Aidt på kunstfærdig vis konens ulykke blive konkretiseret i sønnens sår, som han pådrager sig ved et cykelstyrt og i kraft af hendes hidsige og trodsige handlinger. Som i en moderne, realistiske udgave af en klassiske græsk tragedie bliver man som læser på denne måde suget ind i handlingen, og man bliver opmærksom på, hvor let lynet kan slå ned og fremkalde følelser, som man ikke vidste, at man havde i sig.
Naja Marie Aidt anvender novellegenrens begrænsede omfang til at indkredse det dramatiske højdepunkt i det liv eller den begivenhed, som handlingen udspringer af. Med få ord får Naja Marie Aidt sagt så uendelig meget, og med en stram sproglig beherskelse formår hun at give liv til personer og stemninger, så de trænger ind under huden og efterlader en intens og tankevækkende oplevelse. Det er derfor helt fortjent, at Naja Marie Aidt har fået Kritikerprisen for 'Bavian'.
Brugernes anmeldelser