Mellem regndråber

Meget smuk, tankevækkende og uforglemmelig bog om sorg, om at miste og om, hvordan man lever videre.

'Mellem regndråber' er en roman, som er bygget over en stor sorg, da Hanne Marie Svendsen mistede sin mand efter 60 års ægteskab.Det er blevet til fine iagttagelser og betragtninger om livet og døden og om, hvordan hun skal affinde sig med det uafvendelige. Den essayagtige tekst består af en blanding af dagligdags beskrivelser af den sidste tid, inden hendes mand døde, beskrivelser af drømme,  tanker om sproget og af samtaler med både levende og døde.

Et gennemgående tema er besøg på Columbariet – en urnehal – på Bispebjerg Kirkegård, hvor Hanne Marie Svendsens mands urne står sammen med mange andre. Det er et sted, som hun gerne besøger. ”Hver gang jeg hører nyheder, tænker jeg :Nu må jeg hen og lægge armene om ham, fortælle ham, hvad der er sket, spørge ham, hvad han synes, jeg skal gøre.”

I det hele taget er besøg på kirkegårde noget, der optager forfatteren, og inskriptioner og pynt kan sætte mange tanker i gang. I Danmark er det steder, som for det meste er fyldt med ro, mens andre er fyldt med liv og stemmer, som for eksempel de spanske kirkegårde. Hun husker dog ikke kirkegården i Stavanger, kun ”at jeg på vejen passerede en fiskebutik med et skilt i vinduet : Levende torsk i skiver.”

Der er henvisninger til Hanne Marie Svendsens tidligere forfatterskab, og hun har allerede fundet ud, at ”når jeg dør, vil jeg have en fest”, ligesom Unn i romanen Unn fra Stjernestene. Også Inger Christensen spiller en rolle, engang mødte hun hende på en cafe. Inger Christensen havde været ind og købe opvaskestativ og en røget makrel. ”Abrikostræerne findes, men også opvaskestativer og røget makrel.”

Hanne Marie Svendsens sprog er - som i de fleste af hendes tekster – meget poetisk og lyrisk, men også meget præcist. Selv om temaet er dystert og trist, spiller humoren en stor rolle, og den er også en måde at overleve på.

'Mellem regndråber' er en bog, som nok er personlig, men aldrig privat, og dens tanker og temaer vil vi alle kunne forholde os til. Den er ikke stor af omfang - 124 sider – men det er en bog, som vil være fin at vende tilbage til, også bare i småbidder, for det er en bog, som vil blive mere og mere udfoldet for hver ny gennemlæsning.