Bog
Under fremmed himmel
Af
(
2019
)
David Park er en magisk fortæller, der i denne rørende roman med omhu, dybde og intimitet fortæller om en fars største sorg og fejltrin begået i kærlighedens navn.
David Park er en magisk fortæller, der i denne rørende roman med omhu, dybde og intimitet fortæller om en fars største sorg og fejltrin begået i kærlighedens navn.
Anmeldelse
Under fremmed himmel af David Park
- Log ind for at skrive kommentarer
David Park er en magisk fortæller, der i denne rørende roman med omhu, dybde og intimitet fortæller om en fars største sorg og fejltrin begået i kærlighedens navn.
Intimiteten og nærværet rammer med 100 kilometer i timen i David Parks ’Under fremmed himmel’. Tom er en midaldrende mand, der har oplevet sorgen over at miste et barn. På køreturen fra England til Nordirland for at hente sin strandende søn hjem fra universitetet inden jul, trodser han vinterlandskabets isglatte veje og gennemlever i intense øjeblikke fortidens problemer med den mistede søn og den følelse af fiasko, han føler som far.
Det er en meget stærk oplevelse at læse romanen. Forfatteren skriver hjertevarmt og stærkt om en familie i krise, og gennem farens synsvinkel oplever vi sorgen, savnet og følelsen af at svigte som forældre på allernærmeste hold. Beskrivelsen af den uendelig forældrekærlighed, frygten og vreden mod det, en forælder ikke kan forhindre, er overvældende og næsten foruroligende.
Parks er en vidunderlig fortæller, og portrættet af Tom er skrevet med ærlighed, dybde og sjæl og er intet mindre end eminent. Som forældre er der intet værre end at miste et barn, og den utilstrækkelighed, der følger med, når det sker. Bilrejsen bliver et symbol på farens forsoning med fortiden og en kærlighedserklæring og håndsudrækning mod sønnen, som er tilbage.
’Under fremmed himmel’ er en perle af en roman, og det er stærkt anbefalelsesværdigt at gå i gang med Parks forfatterskab, der indtil nu tæller elleve udgivelser.
David Park er født i Belfast og har vundet indtil flere priser for sit eminente forfatterskab. ’Under fremmed himmel’ er hans niende roman. På dansk er tidligere udgivet Sandhedskommissæren, Hun som sluger solen og 'Poeternes hustruer’.
Brugernes anmeldelser