Alt hvad du ejer

Caspar Eric mestrer at skrive, så man bliver rørt, og denne gang er der noget mere skrøbeligt på spil.

Dette er Caspar Erics fjerde udgivelse, og hvor han i Nike og 7/11 skabte stærke stemningsbilleder fra indersiden af hovedet på en ung mand, er vi denne gang inviteret indenfor i den komplicerede sorgbearbejdelse.

Forud for digtene går en tragisk periode af Caspar Erics liv, hvor hans kæreste bliver gravid, men taber barnet 11 uger inde i graviditeten. Derefter går forholdet i stykker. Jeg mindes ikke før, at en mand så dedikeret har optrevlet følelserne af at skulle have et barn, før barnet var tilstede i verden. Man hører tit fædre fortælle om, hvordan barnets eksistens først bliver rigtig forståelig, når de kan mærke det sparke, eller når de holder det i deres arme. Det er forholdsvis normalt at tabe barnet inden de første tre måneder er gået, og bogen igennem kan man mærke at parret både forholder sig nøgternt og faktuelt til det, men samtidig må se sig overrumplet af sorgen og chokket over tabet.

Digtene følger et nogenlunde kronologisk forløb før, under og efter aborten. Og selvom der også peges frem mod en fremtid med håb og kærlighed, er det især cirklen som symbol, der går igen gennem fortællingen. Den dominerer på omslaget, den inddeler afsnit i bogen, og selve temaet er en subtil fortælling om livets kredsløb; det cirkulære - fødsel og død der afløser hinanden.

Fortællermæssigt har vi et jeg, der taler til et du. Begge er Caspar Eric, så jeg oplever at det er den mere afklarede nutids-Caspar, der nærmest sender disse tekststykker tilbage til den knuste fortids-Caspar for at hjælpe helingsprocessen. Nogle gange forstyrrede dette mit læseflow. Hvis jeg havde lagt bogen fra mig, skulle jeg lige ind i stilen igen, og flere gange tog jeg mig selv i at misforstå, hvem der henvender sig, og hvem der tales til.

Grunden til at jeg holder af alt, hvad Caspar Eric skriver, er, at han ikke taler ned til læseren og netop kræver, at man holder fokus. Han er ikke bange for at udfordre hverken i sprog, koncept eller tema, da han ser sin læser, som han ser sig selv: følende, intellektuel og nysgerrig med noget på hjerte og med livet foran sig. Der er altid en dag i morgen med muligheder, nederlag, knuste drømme eller møder med mennesker, der både kan gøre ondt og godt.