Bog

Brun mands byrde

Af (
2013
)

Anmeldelse

Brun mands byrde af Hassan Preisler

Hassan Preisler skriver om Hassan Preisler, der føler sig splittet mellem to identiteter. Om følelsen af evig mistænkeliggørelse og sit store arbejde med at skabe Hassan – sig selv.

’Lille sorte Sambo’ og jeg gik hånd i hånd de første år af mit liv. Min dagplejemor Lilly plejede at læse netop den bog højt (jeg mindes ikke, at hun nogensinde læste andet for mig, men det har hun måske gjort), inden jeg skulle sove til middag – en seance, der som regel endte med at Lilly blundede lidt, mens jeg lå og kiggede på stablen af pandekager, som lille sorte Sambos mor bager af smørret fra tigrene.

35 år senere modtager jeg en bog til anmeldelse, som umiskendeligt ligner den lille gule bog om Sambo. Forsiden prydes i hvert fald af en fyr, der har iklædt sig samme mundering som Sambo, ja, selv den grønne paraply har han husket. Men så rækker ligheden heller ikke længere, for fyren, der lyder navnet Hassan, er nemlig slet ikke sort som Sambo.

Nå, men når Hassan, som altså samtidig er bogens forfatter, nu ikke er sort som Sambo, hvad er han da så? Ja, se det er faktisk hele humlen. For Hassan har nemlig selv sit hyr med at få defineret hvem og hvad han er – og om det handler romanen ”Brun mands byrde”. 

Romanen (det prædikat har bogen fået på omslaget) lægger sig mageligt ind i den støt stigende strøm af litteratur, som man i disse dage kalder autofiktion. Eller sagt med andre ord: Her er tale om et af de efterhånden helt almindelige tilfælde, hvor man - hvis man vel at mærke vil! – kan gøre sig tanker om, hvor virkeligheden slutter og fiktionen tager over - eller er det omvendt?! I dette konkrete tilfælde tillader denne anmelder sig at mene, at fiktionselementet mest er funderet i den stakåndede og meget velfungerende stil, da det er min klare opfattelse, at indholdet er rent biografisk. Men jeg kan jo tage fejl.

Nå, nok om mig, nok om genre og nok om stil: Til værket! Hovedpersonen Hassan er søn af en dansk mor og en pakistansk far. Han er uddannet skuespiller, berejst som få, har kone og en dejlig lille datter (til hvem bogen er tilegnet) – og så lider han voldsomt under ikke rigtigt at kunne definere sig selv. Allerede tidligt i bogen skriver han: ”Jeg lever i spændet mellem to identiteter, eller måske snarere i spændet mellem forestillingen om to identiteter: den pakistanske og den danske”. Og denne identitetskrise bliver på tragisk vis en joker i alt, hvad Hassan foretager sig.

Hassans historie er i sig selv næppe enestående – men det er til gengæld hans måde at servere den på! Der er smæk for skillingen, sten-sikker sproglig stil og ægthed i udtrykket. En vigtig stemme har opløftet sig. Og ’Lille sorte Sambo’ har fået en ven i min bogreol.    

Analyse

Preisler, Hassan - Brun mands byrde

19 jun.13

Debutanten og prisvinderen Hassan Preisler løfter Brun mands byrde i et opgør med godhedsindustrien. Alt sammen skrevet i et sprog, der heftigt, nonchalant og originalt bruser sin lyst til at skabe, underholde og overraske ud over læseren

Skrevet af cand. mag. Mette Østgaard Henriksen, september 2013

Betegnelsen ’opsigtvækkende’ kan dårligt forekomme mere velplaceret end i første sætning af en omtale af Hassan Preislers debutroman Brun mands byrde fra 2013. Bogen er fra dag 1 kommet på forsiden af avisernes bogtillæg, den er blevet anmeldt i alle de medier, der giver sig af med boganmeldelser, forfatteren er blevet interviewet, der er bragt boguddrag og quizzer, og der er blevet linket og liket rundt omkring på de sociale medier, bogen er blevet sammenlignet med Dan Turèlls Vangede billeder, og forfatteren selv har stillet op på kryds og tværs i landet til oplæsninger med musikalsk underlægning. Bogen er en mærkbar litterær begivenhed i dansk litteratur anno 2013, og når man sidder med bogen i hånden, er ’opsigtvækkende’ stadig et velvalgt adjektiv. Et enkelt blik på det skriggule omslag afkoder med lethed referencen til Helen Bannermans politisk ukorrekte Lille sorte sambo, som vi i den politiske korrektheds navn ikke længere opflasker vore børn med. Lille, sorte Hassan står og smiler under den grønne paraply med den røde jakke, de blå shorts og de lilla sko og slår ud med hånden og byder os velkommen, nøjagtig som lille sorte sambo gjorde det, dengang ordet ’neger’ endnu ikke var noget, som pæne, hvide mennesker undgik.

Lægger man hertil bogens titel, der er en ganske enkel og lige så ganske knivskarp omvending af Rudyard Kiplings Hvid mands byrde (1899), vil der være vakt mere end tilstrækkelig opmærksomhed til, at de fleste læsere med respekt for sig selv og for samfundet omkring sig vil vide, at her er et bramfrit, provokerende, forfriskende indspark i debatten om et altid stadigt mere aktuelt samfundsmæssigt problem. Kiplings digt er blevet læst som en opfordring til den amerikanske stat om at tage imperialismens byrde på sig og civilisere og opdrage de indfødte:

’Saa Løft en hvid Mands Byrde
Send ud den bedste Søn
At tjene andre Racer
For en Landflygtigs Løn;
Hos raadvildt Folk og vilde
At tage tunge Tørn –
En tvær og kuet Stamme
Halvt Djævle og halvt Børn.’

Springer vi 114 år frem i tiden, lyder det hæsblæsende svar fra Preisler:

’Jeg lever i spændet mellem to identiteter, eller måske snarere i spændet mellem forestillingen om to identiteter: den pakistanske og den danske. I den virkelige verden er jeg undfanget i Cambridge og født i Charlottenlund, som barn boede jeg i Bern og Berlin og Bagsværd, jeg lærte tysk, for jeg lærte dansk, jeg talte engelsk med min bedste ven, der hed Suman, som voksen har jeg levet i Beirut, New York og Madrid, og jeg kan klare mig på spansk og bande og dirigere en taxa på arabisk, men jeg kan ikke et ord urdu, og far voksede op som muslim, men han er ateist, mor voksede op som protestant, men er buddhist, og jeg er døbt i Helligåndskirken, men jeg har for længst meldt mig ud af Folkekirken, og far lever sammen med sin Alice på Østerbro, og mor er halvdelen af året i en landsby i Sydfrankrig, og jeg er gift med min May, hendes far er fra Cairo, hendes mor er fra Tårbæk, vores datter hedder Sonia Aziza Preisler. Hun er smuk.’

Herfra begiver romanen sig ud på sin dobbelte mission om både at fungere som fandenivoldsk selvfiktion og som kontroversiel samfundssatire. Som samfundssatire undlader den (næsten) at kaste sten efter Dansk Folkeparti, men vender i stedet skytset mod godhedsindustrien eller inklusionsindustrien, de velmenende kommunalchefer og ngo’er, der gerne vil integrere, og som dyrker de rigtige holdninger og smider pengene ud af vinduet til inklusionsprojekter, der mest fungerer som aflad for inklusionsindustriens velmenende bagmænd og kvinder. De kvæler og omklamrer Hassan i tolerance og velvillighed, når de hælder legatmidler ned over hans teaterprojekter og inviterer ham til luksuriøse, skattefinansierede konferencer, hvor alle Hassans integrationsfloskler tages for gode varer, så længe han undgår det farlige hv-ord: ´Hvordan skal vi egentlig gøre noget ved tingene?’

Som selvfiktion får læseren en hvirvlende montage af tekststykker uden kronologi eller systematik. Her kan læseren drypvist opleve Hassan-jegets personlige historie rundt i verden, udvalgte højdepunkter fra hans personlige slægtshistorie (stærkest når der krydsklippes mellem de pakistanske rødder og de danske) og selvransagende udleveringer af hans egne problemer med at være farvet minoritet og inklusionstalerør:

’Jeg har lyst til at sige til os, at vi skal tie stille, men jeg gør det ikke, og jeg har ondt af os, men jeg siger det ikke, og vi er afkræftede og fastlåste, og jeg skræmmes af tanken om, at det i virkeligheden er os, der er forstokkede og gammeldags og diktatoriske og støvede, og jeg bunder min rødvin.’

Den løse organisation af tekststykkerne uden kronologi eller anden systematik fungerer som en spejling af den rastløst flakkende Hassan-fortæller, der glider ind og ud af roller og identiteter og aldrig rigtig ved, hvor hjem er. Helheden fremstår som en sprælsk cocktail af selvbiografi og minoritetsdebat, af familieanekdoter, bekendelser, fiktioner, løgn og tilsnigelser, af rejsebeskrivelse, selvforherligelse og selvkritik i en konstant brummende identitetskværn, der sprøjter med højt energiniveau ud af den opremsende sprogmotor.

For også som sprog er Preislers roman opsigtsvækkende. Med spartansk punktumbrug og hyppig og-forekomst skaber Preisler et ubesværet, opremsende sprog i styrtfart hen over siderne, hvor skarpe og humoristiske personkarakteristikker drysses af en passant, hvor der vrænges melankolsk og observeres konkret og præcist, og når læseren endelig når frem til punktummet, der afslutter det gennemblæste afsnit, opleves det hvide mellemrum på papiret mellem to afsnit som en hård opbremsning, der mere end det hektiske ridt tager pusten fra læseren, som får en fysisk fornemmelse af at blive hvirvlet ind i fortællerens rastløse flakken.   

Læst som debatbog balancerer bogen på grænsen til at være en del af den mølle, den selv kritiserer. Forfatteren får rejst nogle gammelkendte problematikker på en original ny måde, men forsvinder herfra videre over i satiren og fiktionen uden nogen sinde at nærme sig det egentlige spørgsmål: ’Hvordan kommer vi egentlig videre herfra?’ Eller som en af de drenge, Hassan har tilknyttet sit teater under et integrationsprojekt vender den: ’Hvad har du ofret for det, du tror på?’, og mens forfatteren på bagklappen har efterladt sit sambo-kostume (og den kulturelle stigmatisering, der knytter sig til det) på vej til en ny performance, klapper læserne i hænderne og uddeler ros og udtrykker alle de af inklusionsindustrien godkendte holdninger.  

På bagsiden af omslaget kaldes Brun mands byrde for en udviklingsroman, en romangenre, der skildrer en persons livforløb uden nogen sinde at komme til en afklaret sluttilstand (modsat dannelsesromanen med dens hjem-ud-hjem-grundskema). I Brun mands byrde forbliver Hassan-helten i en evig pendulering mellem ud og hjem, og nogen egentlig afklaring når han aldrig. Læst som roman er det, der står tilbage efter endt læsning en kompleks selvskildring af en kamæleon, der kan glide mellem forskellige identiteter (en karakteristik, der også kan dække en dansker med udelukkende danske rødder i adskillige slægtled bagud), og som væmmes over egen selviscenesættelse og deltagelse i kulturelle, hule konventioner (prototypen på det moderne menneske), alt sammen skrevet i et sprog, der heftigt, nonchalant og originalt bruser sin lyst til at skabe, underholde og overraske ud over læseren. 


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Ellinor Laursen, Vejle Bibliotekerne.


LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Weekendavisen
(heri 24/5 2013: Helle Broberg Nielsen: En projektperker får nok).
Interview med Hassan Preisler i anledning af bogens udgivelse. 

Anmeldelser i aviser

1/6 2013 Merete Reinholdt i Berlingske Tidende
7/6 2013 Katrine Hornstrup Yde i Information
2/6 2013 Jon Helt Haarder i Jyllands-posten
18/6 2013 Mai Misfeldt i Kristeligt Dagblad
1/6 2013 Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken
31/5 2013 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Berlingske
Merethe Reinholdt: Denne her bog er ikke for integrationssarte sjæle.

Bogligt.dk
Philip Martinussen: Reflekterende pludren. 

Information.dk
Katrine Hornstrup Yde: Hassan gør det stadig godt.

Andre medier

Links

Lorry.dk
Samtale med forfatteren om Brun mands byrde og oplæsning fra bogen på
TV Lorry.

YouTube
Humoristisk film om bogen.

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i tidsskrifter

77.096
Teater-et
(heri 2008, nr. 138, s. 13-16: Rie Hammer: Racisme på de skrå brædder - og hva' så!).
Interview med Hassan Preisler.

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 13/5 2005:Louise With: Mellem to verdner).
Interview med Hassan Preisler om balancen mellem Danmark og Libanon som skuespiller og menneske.

Links 

DR.dk
Interview med forfatteren.

Forfatterens officielle hjemmeside 
Hjemmeside med bl.a. oplysninger om forfatteren og en blog.

Wikipedia : den frie encyklopædi (dansk)
Kort artikel om forfatteren. 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
29983801
Graphic
Imperiet
ISBN
9788711387412
Antal sider
219

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer