Aldrig før er der udkommet så mange bøger, der sætter ord på moderskabets kompleksitet. Bøgerne sætter ord på de mørke sider af moderskabet og gør op med samfundets forestillinger om mødre.
En række udgivelser fra de senere år, ikke mindst Mit arbejde af Olga Ravn og Til min søster af Dy Plambeck har vakt debat om moderskab, graviditet og fødsler, og de strukturer i samfundet, der gør sig gældende i forhold til moderskab. Da Olga Ravn fik Politikens Litteraturpris i 2021, blev det nævnt, at hun har skabt en slags #MeToo-bølge for mødre.
Selv om bøgerne om moderskab ikke er politiske som 70'ernes litteratur, bliver de ofte opfattet politiske. Ud over flere af forfatterne har blandet sig i den offentlige debat om moderskab og fødsler har litteraturens banebrydende beskrivelser af moderskab og fødsler uden tvivl påvirket den aktuelle politiske debat om at skabe bedre forhold for kvinder i forbindelse med fødslen.
Nye perspektiver i moderskabslitteraturen
Alt dette kunne du få af Josefine Klougart og Johanne Myginds Kærlighedens år som udkom i efteråret 2021, har givet nye perspektiver i moderskabslitteraturen. Hos Klougart er der en tematisering af, at moderskabet bringer os tættere på døden, ikke mindst i forbindelse med en spontan abort i romanen.
Derudover er der et andet nyt perspektiv i både ’Alt dette kunne du få’ og i 'Kærlighedens år', nemlig en hyldest til moderskabet: Moderrollen ses som uløselig forbundet med relationen til ens egen mor. Begge bøger giver et nuanceret portræt af en bredt favnende, idealistisk mor og et skarpt blik på kvindeliv og kvindefrigørelse. Det nye er især dobbeltblikket på moderrollen, der ses i et større, historisk perspektiv, idet forfatterne både stiller skarpt på det hårde ved at være kvinde - og mor – i dag og for 40 år siden.
International klassiker om moderskab
l både dansk og udenlandsk litteratur er beskrivelsen af moderskabets mislyde en del af litteraturens store fokus på tabuiserede følelser i forhold til blandt andet køn, sorg og psykisk sygdom.
Internationalt er den helt centrale roman om moderskab Et livsværk af Rachel Cusk. Bogen beskriver moderskabet på godt ondt, og da den udkom i 2001 vakte den stor forargelse, især hos kvinder, som fandt dens usminkede beskrivelser for brutale. Bogen udkom på dansk i 2021 og er en milepæl i moderskabslitteraturen og er 20 år efter udgivelsen stadig en stærk kønspolitisk kommentar.
Milepæle i dansk moderskabslitteratur
I Danmark var digteren Ursula Andkjær Olsen en af de første, der skrev om det mørke i moderskabet. I digtsamlingen Det 3. årtusindes hjerte fra 2012 forbindes graviditet, ufrivillig abort og tab med en kulturkritik, hvor kapitalismen kobles til forplantning og reproduktion.
Bølgen tog for alvor fart nogle år senere, da Hanne Højgaard Viemose, Kamilla Hega Holst, Maja Lucas og Ida Marie Hede tegnede et mangfoldigt billede af moderskabet og viste, at det kunne praktiseres på vidt forskellige måder. I Højgaard Viemoses roman Mado fra 2015 spejles moderskabets ambivalens ved, at Mado betyder både mor og morder på koreansk. Mor af Maja Lucas fra 2016 handler om en kvinde, som har svært ved at håndtere moderrollen og ligefrem bliver syg af den. Maja Lucas' roman Gennem natten og vinden kredser også skarpt og ublufærdigt om moderskabets byrde og tabuer. Kamilla Hega Holst stiller allerede i romanen På træk fra 2015 og senere i Rud skarpt på mødre, der har svært ved moderrollen, og som efter en skilsmisse kæmper med relationen til børnene.
Et par år senere tegner Cecilie Lind i langdigtet Mit barn et rammende portræt af moderskabets dobbelthed af kærlighed og frygt, og hun viser hvordan det at blive mor med et trylleslag forandrer én for altid og vælter én omkuld. Digtet kredser uden filter om velsignelsen og forbandelsen ved at være nybagt mor. Samtidig skriver Dy Plambeck og Olga Ravn om moderskabets mørke sider og at moderskabet har en pris.
Fælles for alle bøgerne er, at de punkterer den idylliserede forestilling om moderen og viser, hvor hårdt det (også) er at være mor. De gør op med det perfekte og med moderskabet som et kald og bryder dermed også det rosenrøde billede, der ofte fremstilles af mødre på de sociale medier.
2022 starter med en udgivelse, der giver det mørke i moderkærligheden en tand ekstra. Iben Mondrup skildrer i sin roman Vittu, hvordan en stærk moderkærlighed bevæger sig fra symbiose til svigt og overgreb.
Moderskab i litteraturhistorien
I eventyr og op gennem litteraturhistorien beskrives mødre ofte som enten gode eller onde, og moderskab og fødsler er ikke blevet behandlet særlig nuanceret i litteraturen. Det ligger lige for at se det i sammenhæng med den manglende synlighed af kvindelige erfaringer i litteraturen.
Ud over Marie Bregendahls En dødsnat fra 1912, som skildrer en fødsel, der ender med en dødelig styrtblødning, var det først i 70’erne, at litteraturen satte ord på fødslen og på moderskabet i alt dets kompleksitet af forfatterne Dea Trier Mørch, Kirsten Thorup, Tove Ditlevsen og Vita Andersen. Netop disse forfattere har i dag fået ny opmærksomhed og anerkendelse de senere år i takt med det store fokus på moderskabets mislyde i den aktuelle litteratur.
Kommentarer