Sorg og camping

Fortiden er campingidyl og hvæsende modstand i Lone Hørslevs 'Sorg og camping', der er et retro-skarpt billede af 80'ernes udkantsdanmark.

Engang i 80'erne – nærmere bestemt den 30. november 1985 – går købmandsparret Marianne og Jørgen rundt og prøver at holde sammen på sig selv, hinanden og købmandsforretningen, mens Thomas' islandske kone Gunhildur er forsvundet, og butiksmedhjælperen Jannie sørger efter en affære med en gift mand. 'Sorg og Camping' starter i krimi-stil med en efterlysning af den 32-årige islænding, men forlader straks krimisporet og fører os troværdigt ind og ud af de fem hovedpersoners tanker og bevidstheder, hvor erindringer om en campingplads spiller med som en sommervarm baggrund. Det hele sker på kun én dag, og der er meget på spil, når Jørgen ikke tør åbne sin post af frygt for at se de økonomiske sandheder om købmandsforretningen i øjnene, og når Marianne, der som den eneste tilsyneladende savner den forsvundne Gunhildur, uforvarende siger ordene "jeg vil skilles" til Jørgen under frokosten. Butiksassistenten Jannie har det med at kaste op, og Thomas vil gerne være mere fandenivoldsk og kan i det hele taget ikke forstå, hvorfor han overhovedet har giftet sig med Gunhildur, der glemmer hans 30-års fødselsdag og måske har fortrudt den abort, han fik hende overtalt til. Der ligger meget og bobler lige under overfladen, og det er svært ikke at frygte, at alting vil koge over om aftenen, hvor alle - undtagen forsvundne Gunhildur - er samlede til Jørgens fødselsdag.

Hørslev er en ferm og hyppig anvender af det lille uundværlige ord "og", der kæder sætningerne sammen på trods af personernes tankespring og pludselige associationer. Fortælleren skaber på den måde sammenhæng og fornemmelsen af flow, selv om der er bratte brud i det, der tales om. En anden Hørslev-effekt er den ekspressive anvendelse af sprogets visuelle side. VERSALER og kursiver bruges ofte og inde midt i den sproglige strøm. En måde at lade den alvidende fortællerstemme markere særlige betoninger og tryk, en hjælp til at skabe den særlige intimitet og subjektivitet i fortællerstemmen, der springer ind og ud af karakterernes bevidstheder og det ene øjeblik beskriver tankerne indefra, det næste øjeblik ser personerne udefra for måske i timingen mellem de isolerede handlinger at finde en sammenhæng. Legen med den alvidende fortæller har givet Hørslev et ry for at bryde prosaens skrevne og uskrevne regler. Hun er dog ikke alene om at genoptage brugen af den alvidende fortæller. Lone Aburas bruger i 'Den svære toer' den alvidende fortæller som et meta-lag, der griber kommenterende ind i fortællingen. Men hvor det hos Aburas er en distanceret, ironisende fortæller, der ser fortællingen udefra, er Hørslev som fortæller poetisk indlevet, sårbar og helt uden distance til karaktererne og handlingen.

Læsere vil genkende en del 80'er referencer gennem romanen, men romanens sigte er ikke at skabe et nært og genkendeligt portræt af et forgangent årti, snarere at bruge tiden som den baggrundsramme af nostalgi og kitsch, som 80'erne er for Hørslev-generationen. Fortiden er camping-idyl, men også hvæsende modstand, når Marianne møder en forsumpet barndomsveninde bag en busk. Den er drømmen om alt det tabte - på samme måde som litteraturen er det, når Marianne bryder sammen i tårer om natten på campingpladsen efter at have læst Søren Ulriks Thomsens 'City Slang', en gave fra Gunhildur. Når Gunhildur gør en dyd ud af at "håndsælge" litterære værker i den boghandel, hvor hun er ansat. Og når Thomas lever år ud og år ind i drømmen om den roman, han engang skal få færdiggjort. Litteraturen har en særlig plads og kan skabe dybe følelsesmæssige skred, men formår alligevel ikke at overdøve sorgen over hverdagen. Romanens titel er også en litterær reference – til Per Højholt og er hentet fra Højholts digt 'Personen slår til' fra 1989: "Livet / som sådant med dets sorg og camping". Fortælleren i 'Sorg og camping' indfletter i tankestrømmene undervejs små citater fra bl.a. David Bowie, Jeppe Aakjær, Søren Ulrik Thomsen og TV2, og det er hele denne sproglige leg og følsomhed, der er romanens mest hårdtslående kende- og kvalitetstegn.

'Sorg og Camping' lægger sig i kølvandet på romanen 'Naturlige fjender' (2008), der også sked på skrivereglerne og boblede af energi. Tematisk har 'Sorg og camping' (2009) gennem sit fokus på skilsmisse og parforholdsproblemer fællestræk med den performativt biografiske skilsmissesamling, 'Jeg ved ikke om den slags tanker er normale'. I 'Sorg og camping' viger selvbiografien dog for et retro-skarpt billede af 80’ernes udkantsdanmark. Lone Hørslev er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2001 med digtsamlingen 'Tak', der blev fulgt af endnu en digtsamling, 'Ærgerligt, ærgerligt' i 2003. I 2005 kom hendes første roman 'Fremmede galakser er kedelige'. Gennem hele Hørslevs forfatterskab er det den ligefremme mundrethed og legen med det sproglige udtryk, der bider sig fast i både fortæller og læser.

Kilder, links og centrale værker