"Det vidunderligste af menneskets forskellige redskaber er uden tvivl BOGEN - de øvrige er bare forlængelser af dets krop; men bogen er en forlængelse af hukommelsen og fantasien" - Jorge Borges
Der er bibliofiler, som synes, at bøger er lidenskab, vigtigst af alt. For hvem bogen er et kunstværk både i form og indhold; som føler, at bøgerne taler til dem, så de bare ved at se ryggen af en bog oplever en hel historie, får en hel verden i hovedet.
Når så bøgerne begynder at handle om og kommentere sig selv, når forfatteren skriver om at skrive en roman eller om litteraturen og forfatteren selv, taler man om metalitteratur. I disse bøger bliver læseren trukket helt ind i forfatterens overvejelser, fantasien, isolationen. Bøgerne vender ligesom indad og stiller spørgsmålet: hvad kan man overhovedet med ord? Kan den skrevne litteratur noget, holder den? Det må forfatterne selvfølgelig mest af alle være optaget af.
Indimellem præsenteres denne selvkommentering i en ganske krævende og eksperimenterende form, med upålidelige fortællere og flere litterære lag. Men selvom disse forfattere leger med genre og stil, er der rigtig megen humor og finurlighed gemt i mange af romanerne. Der er mange eksempler på, at det skrevne ord diskuterer sig selv og sin troværdighed, og nogle af de berømteste er Italo Calvino, Umberto Eco og Paul Auster.
Vores tema giver inspiration til mange timer i forfatterens, bogelskerens, bibliotekets verden. Vi giver også eksempler på litteraturens magt til at få mennesker til at gøre absurde og fantastiske ting og på, at en bog kan ændre dit liv.
Kommentarer