Bogen er løs!

Landets mest erfarne børnebogsanmelder præsenterer de bøger, han tænder på, med et kærligt helikoptorblik.

Steffen Larsen indleder bogen med kort at beskrive, hvordan han som 8-årig blev forelsket i at læse ’Robin Hood’ og fik lov at pjække fra skole for at læse bogen færdig.

Her har han skrevet sin egen pjækkeliste med de bøger, som har tændt ham, og hans bog er inddelt i kategorierne billed-, børne-, og ungdomsbøger samt dem uden for kategori. Indenfor hver kategori fremhæver han forfattere og illustratorer hvis værker har stor betydning for børne- og ungdomslitteraturen i Danmark.

Bogen er illustreret af Jenz Koudahl, og den allerførste forfatter, vi præsenteres for, er Dorte Karrebæk med billedbogen ’Hundesnoren’, hvori hunden opdager, at frihed er det ypperste i denne verden. Den fysiske hundesnor er herefter tegnet nederst på siderne bogen igennem og benyttes til at holde fast i en form for sammenhængens røde snor over forfatterne og illustratorerne fra billed- til ungdomsbøger. Som en påmindelse om at vi skal læse det, der gør os glad i stedet for at bare gøre som flertallet, for som Steffen Larsen siger: ”Livet er jo fuld af hundesnore. Men man behøver ikke at gå med dem alle sammen.”

Man stifter bekendtskab med både kendte og mere ukendte forfattere, og Steffen Larsen trækker gennemskuelige paralleller mellem mange af de bøger, der udgives i Danmark. Først kan man ved hvert opslag læse en kort bonus-tekst, derefter hans personlige anmeldelse af værket, og dette gentages 79 gange uden problemer. Tværtimod er man slet ikke i tvivl om, at der er ild til endnu flere bøger. Han har en nærmest uudtømmelig mængde af læst litteratur at trække på, og den måde han elegant jonglerer med forfattere, illustratorer og bøger, giver fornemmelsen af, at man får serveret et fad med kæmpelækkert læseoverskud, som man bare kan kaste sig over og gøre brug af.

Steffen Larsens viden er ikke værk, eller genrebestemt. Han har en enorm viden om de enkelte forfatterskaber, så han betragter hver forfatter og illustrator ud fra deres samlede arbejde. Bogen kan bruges som et opslagsværk, men jeg tænker, at den fungerer bedst som lineær læsning, da han flere steder trækker tråde fra anmeldelser nævnt tidligere i bogen.

Han fortæller blandt meget andet, at 'Claras bog' af Inge Duelund Nielsen og Gitte Gade er et mirakel, Mette Eike Neerlin er en fortryllende ener, at verdens sørgeligste bog er ’Døgnåben’ af Cecilie Grønlund og giver os H.C. Andersen på 20 sekunder. Bare sådan…