Suzanne Brøgger : samtalememoirer

En fascinerende tidsrejse i Suzanne Brøggers liv og forfatterskab. Sløret bag myten løftes, og samtalebogen giver indsigt i sammenhængen mellem forfatterens liv og værk.

I samtalebogen mellem Suzanne Brøgger og den norske forfatter Alf van der Hagen kommer vi tæt på sammenhængen mellem værk og liv i det næsten 50 år lange forfatterskab. Bogen har en kronologisk tilgang, så vi får hendes baggrund, erfaringer og oplevelser, og hvilke værker de har medfødt. Det er en yderst spændende og interessant livs- og tidsrejse med brud, opbrud, forandringer og forvandlinger. Det mangfoldige liv er fortalt med humor, indsigt og åbenhed, trods personlige omkostninger og kriser. Det er det tætteste på en biografi, der er skrevet om Suzanne Brøgger indtil nu.

Suzanne Brøgger er fortælleren, og Alf van der Hagens spørgsmål flettes nærmest usynligt ind, så samtalebogen fremstår som et sammenhængende hele. Og det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis han ikke var så belæst i værkerne, og derfor gang på gang rammer ned i det essentielle.

I 2014 udkom biografien Krukke af Louise Zeuthen. Den var baseret på SB’s liv fra 1944 til 1984 og skrevet på baggrund af breve og noter, der var afleveret til Det Kongelige Bibliotek. En del af dette materiale er også med i samtalebogen, hvor bagsiden af de første 40 års mere eksperimenterende liv og megen medieopmærksomhed havde en pris, som forfatteren nu reflektererer over. For mange af hendes bøger har kostet kontakten med nære familiemedlemmer.

Suzanne Brøgger har skrevet i mange og skæve genrer: fiktion, essays, digte eller sange og engageret sig i debatter om samfund, politik, kultur, køn og feminisme, altid velfunderet og stærk i sin argumentation. Bortset fra sit medlemskab af Det Danske Akademi har hun ikke været en del af et litterært miljø.

Opvæksten i en dysfunktionel familie med en psykisk syg mor satte sig varige spor. Oplevelserne i Bangkok, hvor en fransk diplomat tog hendes mødom som 16-årig, ligeledes. De skrev sammen i 24 år, og han var med til at forme hendes intellektuelle dannelse. Kostskolen i Silkeborg, beskrevet i Creme Fraiche, var også vigtig. I de fleste af hendes værker har hun taget af hovedstolen. Der var mange mænd i mange år indtil den eneste ene, som hun havde skrevet med i fire år, flyttede ind i hendes hjem i Løve. Ham fik hun datteren Luzia med.

Hjemmet i Løve og det lille lokalsamfund på Vestsjælland er centralt for hendes livsfundament, men hun er også kosmopolit og har mødt kendte forfattere verden over. Nogle af forbillederne er Inger Christensen og Susan Sontag. Suzanne Brøgger er ikke brændt sammen på grund af traumatiske oplevelser, men har transformeret dem til personlig udvikling og kunst: ”..første halvdel af livet, som man ikke har så stor indflydelse på. Det er de kort, man er blevet givet. Anden halvdel af livet handler jo om, hvordan man spiller disse kort.” SB besidder i høj grad la joie de vivre (livsglæde) og deler på fornem vis ud af sine dyrekøbte erfaringer.

Det er en viis forfatter, der løfter en del af sløret for myten om sit vidtspændende liv og vigtige forfatterskab, der er oversat til mange sprog. I 2021 er hun igen aktuel med nye essays.