Brorson - sjælens digter

’Sjælens digter’ er en interessant, nuanceret og velskrevet introduktion til vores store pietistiske salmedigters liv og værker.

Forfatterne til denne biografi er begge teologer, og den ene er desuden kunsthistoriker. Det mærker man i bogens mange gengivelser af samtidens emblematiske kirkekunst, der illustrerer pietismen og Brorsons billedsprog. Dertil kommer Suste Bonnén og Adam Garrfs smukke fotos fra marsklandet.

I dag er Brorson anerkendt som en af vores helt store salmedigtere på linje med Kingo og Grundtvig, men i årene efter sin død var han lige ved at glide ind i glemslen. Bogen giver et godt indtryk af Brorsons betydning for eftertiden. Med Indre Mission fik han en renæssance. Han har betydet meget for H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, og helt frem til i dag har han præget dansk kirke- og åndsliv.

Bortset fra nogle få studieår i København har han tilbragt hele sit liv i marsklandet, hvor mange af hans slægt beklædte præsteembeder. Først blev han præst i Randerup, dernæst i Tønder for at ende som stiftsprovst og biskop i Ribe. Han beskrives som en yderst samvittighedsfuld præst og embedsmand.

 Hans digtning og præstegerning er gennemsyret af pietismen, tidens store fromhedsbevægelse, der var en reaktion mod den lunkne lutherdom. Bevægelsens krav om en bestandig granskning af samvittigheden var ikke uden omkostninger for Brorson.  Hans liv var præget af splittelsen mellem visionære øjeblikke og forventning om forløsning og øjeblikke med tvivl og anfægtelse.

Vi føres igennem de forskellige stadier i Brorsons liv, som rummer store sorger. Faderens tidlige død kastede familien ud i en økonomisk krise. Brorson mistede sin første kone i en ung alder. Flere af hans børn døde som små, og han havde en mentalt handicappet søn. Der var gode grunde til Brorsons perioder med tungsind.

Selv om Ribe var en lille by på Brorsons tid, sat tilbage af stormfloder, pest og krig, var den alligevel et kraftcenter med en intellektuel, internationalt orienteret klike, som Brorson også havde berøring med, samt en enkelt outsider, den fordrukne lyriker Ambrosius Stub. Også pietismens indflydelse var stor og gav sig praktiske udslag i sociale initiativer og nye pædagogiske tiltag.

Flettet smukt ind i levnedsbeskrivelsen får vi uddrag af Brorsons salmer tolket ud fra hans liv og pietistiske livsholdning. Eksemplerne illustrerer fint det specielle, religiøst erotiske billedsprog, han anvender med inspiration fra pietismen. For en dybere tolkning af salmerne må man gå til Erik A. Nielsens akademiske værk om Brorsons salmedigtning.

Brorson var en mesterlig lyriker, inderlig og sanselig og med en særlig ynde, som umiddelbart taler til nutidens mennesker. Hvem ville undvære hans dejlige julesalmer? Alligevel kan det være godt at få sat hans salmedigtning i perspektiv, og her er Bente og Torben Brammings bog et oplagt sted at starte.

Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.