En søn

Magisk mesterværk om Guille, der bor alene med sin far, er en hjertegribende fortælling om at finde trøst i sin fantasi og i litteraturen, når verden gør ondt.

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal formidle denne læseoplevelse. Eller hvordan jeg skal udpege de vigtigste pointer, jeg kan kun opfordre til, at man under sig selv at læse denne bog. Den er ’superphantaphænomænagenialilistisk’.

Hovedpersonen er den 9-årige dreng Guille, som lige er begyndt i 3 klasse på en ny skole. Hans største drøm er at være Mary Poppins. Hun er nemlig magisk og kan flyve, selvom hun ikke har vinger, så det er ikke nok at være som hende, han vil være hende. Og det bedste er, at hun har et magisk ord, som man kan sige, hvis man har brug for hjælp.

Guille bor med sin far Manuel, som lige har mistet sit arbejde. Hans mor Amanda arbejder i Dubai som stewardesse. Et job som hun har været nødt at tage, fordi Manuel er blevet arbejdsløs. Hans forældre skyper sammen hver aften, men de snakker så sent på aftenen, at Guille er lagt i seng. Han kan høre sin far græde, når han sidder foran sin pc, og derfor står Guille ikke op om aftenen, selvom han skal tisse, for han vil ikke have, at hans far ved, at han har set ham sidde og græde.

Heldigvis får Guille hver torsdag brev fra sin mor, hvor hun altid husker at skrive, hvor højt hun elsker ham. Guilles bedste ven er pigen Nazia, der kommer fra Pakistan, og hvis forældre ejer minimarkedet i stueetagen i deres bygning. Guilles skolelærer Sonia er bekymret for Guille og hun får skolens vejleder Maria til at holde ugentlige samtaler med ham. Efterhånden finder Maria ud af at Guilles mor vist nok er blevet til en havfrue, der bor ovenpå farens skab i en brun kiste. Og Guille selv skal endelig være Mary Poppins i et teaterstykke i skolen.

’En søn’ er en hjertegribende fortælling om at finde trøst i sin fantasi og i litteraturen, når verden gør for ondt. At være barn og føle, at man er nødt til at passe på sine forældre, som er ved at gå i stykker. Historien har elementer, som har ligheder med andre romaner, men særligt tænker jeg på ’Pigen der havde slugt en sky så stor som Eiffeltårnet’ og ’Etta og Otto og Russell og James’. Bøger der berører læseren, fordi de viser os, at mennesker kan klare langt mere, end de selv tror, og fordi de samtidig viser, hvad kærlighed også kan være.

Giv dig selv to timers omsorg og læs ’En søn’. Den lader sig ikke så nemt beskrive, men den efterlader dig i en magisk tilstand. Og det kan vi alle have brug for.