Bog

Kunsten at læse

Af (
2020
)

Anmeldelse

Kunsten at læse af Thomas Illum Hansen

28 jul.20

Denne lille bog er utrolig tæt, velskrevet og brugbar for alle med interesse for litteratur.

Litteratur indeholder en stor værdi i sig selv gennem sin evne til at give sin læser nye øjne på tilværelsen. Det er derfor vigtigt, at børn præsenteres for forskellig litteratur, så de får muligheden for at skærpe deres opfattelse af verden og sig selv. Måske bliver man ikke et bedre menneske af at læse, men den gode litteratur bidrager med en etisk dimension.

Forfatteren indleder med at fortælle om vigtigheden af, at børn lærer at læse i skolen og ikke kun selv at forsøge at afkode ord og billeder, men at de gennem systematisk undervisning får fornemmelse for magien i ordene. Han præsenterer os for, hvordan han selv lærte at koble den verden, han mødte i bøgerne, til den virkelige verden.

Noget af det vigtigste en lærer kan gøre for sine elever er at hjælpe, så de bliver grebet af litteratur for derigennem at kunne begribe den. Dette kræver både personlig fordybelse og også æstetisk erfaring, da læsning er en kunst. Thomas Illum Hansen mener ofte denne erfaring drukner i skolelæsningen, da denne har større fokus på analyse, opfyldelse af tabeller og overordnede mål. Børn har brug for at stoppe op og betragte sproget og andre essentielle elementer, som en læseoplevelse udgøres af.

For at blive grebet af læsning, er det vigtigt at læseren kan spejle sig i historien og finde genkendelse. Personligt læser Thomas Illum Hansen for at blive en anden gennem litterære møder med fremmede erfaringer, og det er denne nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, at eleverne i skolerne skal finde i sig selv.

Thomas Illum Hansen er forskningschef ved University College Lillebælt og har desuden været leder af Læremiddel.dk fra 2007 og indtil 2018. I denne bog forklarer han, hvorfor det er skønt at læse, særligt skønlitteratur, fordi den er defineret ved sin æstetiske virkning på sin læser.
Illum Hansen peger på det centrale ved læsning af litteratur; oplevelsen, fordybelsen og den efterfølgende fordøjelse.

Lektor Lilian Munk Rösing beskriver tre vigtige påvirkninger gennem læsningen, ’Kritikkens hoved, hjerte og krop’. I hovedet læser man bevidst, og benytter sig af analytiske og objektive refleksioner. I hjertet opleves den empatiske læsning og med kroppen, åbner vi for faktorer, der handler om perspektivet, som værket bliver læst ud fra, som bygger på vores essayistiske jeg og vores subjektive erfaringer. Den måde at betragte læsning på er helt i denne bogs ånd, med dette kærlige slag forfatteren slår for at skabe de bedst mulige læseoplevelser for dem, der endnu har det magiske møde med litteraturen til gode.

Bogdetaljer

Forlag
Aarhus Universitetsforlag
Faustnummer
48395511
ISBN
9788772191676
Antal sider
71

Artikel

Tema

Tema

Tema

Bøger om bøger

"Det vidunderligste af menneskets forskellige redskaber er uden tvivl BOGEN - de øvrige er bare forlængelser af dets krop; men bogen er en forlængelse af hukommelsen og fantasien"
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer