Tågernes ø

En lille poetisk historie om den første erkendelse af glæden og berigelsen ved at læse og forsvinde ind i bøgernes verden.

Hvordan får man børn til at læse af lyst? Ved at fange deres interesse! Hvordan fanger man deres interesse? Ved at gemme en mystisk bog et mærkeligt sted i biblioteket, så barnet straks får øje på den? Sådan er det i hvert fald i spanske David Nel-los fine lille fortælling om drengen Guillermo, der bare ikke synes, det er sjovt at læse. Hvilket er svært, når man bor i en familie, hvor alle familiemedlemmer elsker at læse og gør det hele tiden.

Guillermo foretrækker Tintin med masser af billeder, men på biblioteket er det den strenge, skildpaddelignende bibliotekar, fru Milstein, der hersker, og her skal man låne mindst én bog uden billeder. En dag er der en bog, der fanger Guillermos blik og nærmest beder ham om at tage sig med. Nu begynder eventyret for Guillermo, for bogen er ganske særlig! Den ændrer indhold alt efter, hvem der læser i den, og den taler direkte til Guillermo.

En bog læses altid individuelt alt efter læseren, men nok ikke helt som det foregår i ’Tågernes ø’, selvom det kunne være sjovt; sikke samtaler man kunne få om læseoplevelsen. Dette opdager Guillermo hurtigt, og når han har brug for en dejlig varm historie, så er det mor, der skal læse højt. Når han har brug for en vild og uhyggelig historie, så lader han storebror læse, og når han har brug for svar, så læser han selv. Og jeg tør godt afsløre, at Guillermo opdager glæden og berigelsen ved at læse og forsvinde ind i bøgernes verden.

At læse den her lille, smukke bog giver én troen tilbage på, at bogens og læsningens magi aldrig vil dø. At man kan tage magten fra iPads og mobiltelefoner. I hvert fald for en stund.

Bogen er indbundet, som den bog Guillermo finder på biblioteket, i brunt lærred og med guldtryk, hvilket gør, at man ikke kan lade være med lige at stryge hen over bogen, hver gang man har den i hånden. Illustratoren Pere Ginard fanger historien rigtig fint i sine collager, der komplementerer forfatterens poetiske og enkle tone.

Afslutningsvist et citat fra forfatteren George R.R. Martin, der slår budskabet fast med syvtommer-søm : ”En læser lever tusinde liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun et.”