Mit Abruzzo

Per Petterson åbner op til sit følelsesliv i ny journal-biografi. Et ufiltreret indblik i den populære norske forfatters tanker om livet og verden.

Per Petterson er en mand i krise. Ikke bare som forfatter. Han er færdig med skønlitteraturen, har ikke flere historier i sig. I hvert fald ifølge ham selv. Men han er også i en menneskelig krise, hvor tomheden efter en længerevarende coronakrise har sneget sig ind i hans hverdag og udhulet hans optimistiske syn på verden. I desperation beslutter han sig at nedfælde sine tanker og gerninger dag for dag frem til sin 69 års fødselsdag. Disse tanker er blevet til værket ’Mit Abruzzo’.

Delvist dagbog, delvist selvbiografi. ’Mit Abruzzo’ er et ufiltreret indblik i den populære norske forfatters tanker om livet, verden og den historie, der ligger til grund for hans personlighed og forfatterskab. Isoleret i sin hytte i det norske vildnis slæber han sig hver morgen ned til "skriveværkstedet", hvor han igennem begyndende angst og mild depression presser sine tanker ned på papir. Hvad er temperaturen? Hvad har han læst her til morgen? Hvad skal ordnes på gården i dag? Hvad er meningen med min eksistens? Hvert et ord er en kraftanstrengelse. Det er tydeligt. Men det er også stærkt medrivende – på trods af, at hans liv faktisk ikke er det.

Man bruger ofte udtrykket "hudløst ærligt" om portrætter, der tør gå helt tæt på personen i fokus. I ’Mit Abruzzo’ er "hudløst ærligt" næppe sigende nok. Per Petterson sætter ingen grænser for, hvad han deler med læseren. Så længe det ikke er fiktionaliseret. Det er hans eneste regel. Ellers deler han sine tanker, som de kommer. De gode, de dårlige, de tvivlende, de vrede. Per Petterson er helt klart en mand i sine følelser vold. Men det er også det, der har lagt grunden for hans forfatterskab med titler som Ud at stjæle heste, Mænd i min situation og Jeg nægter. Skarpe portrætter af mænd i kriser.

Per Petterson har ofte udtalt, at mændene i hans romaner ikke er ham selv på trods af romanernes klare referencer til forfatterens eget liv. Men i ’Mit Abruzzo’ er der ingen tvivl. Grænsen imellem den fiktive Per og den virkelige Per opløses. Tilbage står den ægte Per, en forfatter balancerende på kanten af afgrunden med blikket rettet mod en lys horisont.