Til døden os skiller - et portræt af Tove Ditlevsen

En fremragende biografi om den psykisk sårbare, men også morsomme og fandenivoldske forfatter Tove Ditlevsens liv og karriere.

’Til døden os skiller’ er Jens Andersens beretning om Tove Ditlevsen, en bogligt begavet pige fra et borgerligt-socialdemokratiske hjem på Vesterbro, hvor Stauning overvåger familien fra væggen. På trods af, at Tove Ditlevsen ønsker sig en anden tilværelse end den, hun møder i sit barndomsmiljø, formår hun aldrig helt at slippe fri af sin opvækst. Samtidig med at hun ønsker at leve som kunstner og boheme, drømmer hun om den perfekte kernefamilie med far, mor, børn og papir på forholdet. Som forfatter er Tove Ditlevsen elsket af folket, men ikke anerkendt af eliten. Anerkendelsen får hun først efter sin død.

Jens Andersen fortæller både om forfatteren og personen Tove Ditlevsen, og selv om han i indledningen skriver, at det er en biografi uden kronologi, er det dog kun noget af sandheden, idet bogen er opdelt i otte kronologiske kapitler, der fokuserer på de forskellige epoker i forfatterskabet, fra debuten i 1939 til hendes død i 1976. Undervejs er der afstikkere, bl.a. til barndommen på Vesterbro.

Drømmen om kernefamilien resulterer i, at Tove Ditlevsen bliver gift fire gange og får tre børn. Som ganske ung gifter hun sig med den 25 år ældre redaktør Viggo F. Møller, derefter med økonomen Ebbe Munck, så med lægen Carl Ryberg, der gør hende til narkoman, og endelig med chefredaktør Victor Andreasen. Sidstnævnte er hendes store kærlighed, og selv om parret bliver skilt i 1973, kan de aldrig helt give slip på hinanden.

Jens Andersen fortæller i bogen om Tove Ditlevsens modsætningsforhold til de modernistiske forfattere, som fx Klaus Rifbjerg. Hun insisterer på at skrive for folket, og i modstrid med tidsånden skriver hun rimede digte. Også til kvindebevægelsen har hun et noget anstrengt forhold, hun syntes, de er kedelige, og de bebrejder hende de svar, hun giver kvinderne i sin brevkasse i Familiejournalen.

Tove Ditlevsen higer efter anerkendelse, men får den først efter sin død, således får hun fx aldrig Akademiet store pris. Efter sin død har hun dog nærmest opnået klassikerstatus, og hendes bøger bliver stadig læst og genlæst, ligesom der er sat musik til flere af hendes digtsamlinger, og der er lavet teaterforestillinger om hendes liv, forestillinger som ’Tove, Tove, Tove’ og ’Toves værelse’.

Tove Ditlevsen har mange skuffelser og magter ikke livet. Nogle gange føler hun, at hun skriver bedst, når hun er indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun medbringer sin skrivemaskine.Hun forsøger flere gange at begå selvmord, og i 1976 lykkes det.

Jens Andersen har skrevet en lang række biografier, både om nulevende og afdøde personer, og han er hver gang i stand til at give den biograferede stemme. ’Til døden os skiller’ bygger på et imponerende kildemateriale, hvilket gør den til den væsentligste bog om Tove Ditlevsen. Han skrev bogen i 1997, og den er nu kommet i fire udgaver. Det viser både noget om, hvor god en forfatter Jens Andersen er, men også hvor stor en forfatter Tove Ditlevsen var. Jens Andersen formår at tegne et portræt, der ikke bare viser den tragiske, men også den morsomme og fandenivoldske Tove Ditlevsen.