Det må du selv om

Johan Krarups fine grafiske roman beskriver et år i hans ungdom i firserne med tvivl, usikkerhed og fremmedgørelse.

Som voksen læser er det umuligt ikke at blive rørt af Johan Krarups historie, og da temaerne er tidløse, vil nutidens unge også sagtens kunne genkende sig selv i historien om den unge Johan, der skal finde sin vej.

Bogen følger drengen Johan fra 7. til 8. klasse. Han er en tænksom og lidt usikker dreng, der er god til at tegne. Han regner ikke rigtigt tegningen for noget særligt, det er bare noget, han godt kan lide. Det ændrer sig dog i løbet af bogen gennem venskabet med den tegneinteresserede Sune.

Johans jævnaldrende søster klarer sig godt i skolen, men for Johan er det lidt mere vanskeligt. Han overtænker og har fx meget svært ved at vælge emne til en opgave. Hos forældrene er der ikke megen hjælp at hente. Moren arbejder meget, og selvom hun prøver på at snakke med Johan, er det, som om hun ikke forstår, hvor svært han har det. Faren læser på universitet og spiller cello. Han er meget hjemme, men kan ikke lide at blive forstyrret. Han har svært ved at tage ansvar og beslutninger, og svarer på spørgsmål om selv små ting med: ”Kan du ikke lige spørge mor?”. I konfliktsituationer trækker han sig hurtigt med ordene: ”Det må du selv om”.

De episoder, forfatteren har valgt at tegne, viser med tåkrummende tydelighed, at noget er helt galt. Johan føler sig ensom i sin egen familie, og han længes efter forældrenes opmærksomhed og anerkendelse. Johans bedste ven, den et år yngre Lars, er helt anderledes stillet, og kontrasten mellem de to familier er påfaldende både for Johan og for læseren. Trods sin usikkerhed udfordrer Johan sig selv med blandt andet karate og udvikler sig meget i løbet af det år, bogen følger ham. Han lærer sig selv bedre at kende og formår også til slut at frigøre sig lidt fra sit behov for forældrenes anerkendelse.

’Det må du selv om’ handler om at være ung, ufærdig og ensom, og om at skulle finde vej til de beslutninger, der er de rigtige for én selv, selvom éns rollemodeller skuffer. De vigtige tidlige teenageår, hvor man prøver ting af og finder ud af, hvem man er, og hvad man står for. Bogen minder lidt om sidste års fremragende Noget frygteligt er altid lige ved at ske af Lars Kramhøft, men er mere stilfærdig og underspillet i sit udtryk. Det er en meget givende læseoplevelse, som de fleste vil kunne relatere til.