Bog

Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

Af (
2009
)

Anmeldelse

Jeg ved ikke om den slags tanker er normale af Lone Hørslev

20 apr.09

Modige digte om forbudte tanker, fordomme og følelser i forbindelse med skilsmisse

”Skilsmissedigte, der er noget selvfølgeligt og samtidig skamfuldt
over den undertitel, jeg ved ikke. Om det er normalt at tænke så-
dan; at man skal skamme sig over at blive skilt. Fy fy skamme og
som om jeg med vilje har forsøgt at føre folk bag lyset og nu, først
nu, opdager de omsider bedraget. Helt åndssvagt.”

Næh, helt åndssvagt er det ikke. Faktisk synes jeg Lone Hørslev er virkelig god til at sætte ord på forbudte tanker, fordomme og smertefulde følelser i forbindelse med en skilsmisse.

For det første er der jo børnene. ”Børnenes gråd er det værste” skriver forfatteren i et af de digte der er skrevet som dagbogsoptegnelser. Et andet sted undskylder hun for delejul og bristede drømme. Adskillige gange i digtene kommer hun ind på svigt, egoisme, afsked, savn og lykkelige gensyn.

Men der er også sorgen over at den kærlighed der var ikke er mere. At noget der startede så brusende og heftigt nærmest kan gå i sig selv igen. Som om det aldrig nogen sinde har været der.

”der står
at man ikke kan tvinge sig selv til
at elske, lige
så lidt som man kan tvinge
de her nuttede pandabjørne til at parre sig i fangenskab.
Så vil de hellere uddø.
Forbandede egoistiske møgdyr.”

Og så er der vreden. Der er et, undskyld mig, lidt sjovt digt om at hugge en køkkenkniv igennem en vis mands øje og kind og bryst og hjerte.

Endelig er der friheden, håbet, drømmene til fremtiden. ”Lyst til at LE og leve letsindigt og kysse en ung mands hals”.

Digtene er personlige, men samtidig er følelserne de beskriver alment gældende. Nok er digtene bekendelseslitteratur og bygger på Lone Hørslevs egne erfaringer, men digtene er ikke ”navlekrattende”. Faktisk er de både smertelige og livsbekræftende. På samme tid sørgelige og humoristiske. Trods emnet er det en digtsamling, jeg sagtens kan finde på at vende tilbage til igen og igen.

 

Analyse

Hørslev, Lone - Jeg ved ikke om den slags tanker er normale: skilsmissedigte

Selvbiografi og selvperformance går hånd i hånd i Lone Hørslevs digtsamling 'Jeg ved ikke om den slags tanker er normale'.

 ”Jeg pakker ingenting ind mere, jeg pakker det UD og siger det, som det er”, skriver Lone Hørslev i et ef digtene i samlingen 'Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale' med undertitlen 'skilsmissedigte', og dette mundrette motto pakker Hørslevs digtsamling fra 2009 ud og serverer den for læseren uden nogen af de former for digteriske dikkedarer, der kolorerer den mere højstemte, andægtige poesi med billeder, sammenligninger og kreative ordkonstruktioner, der hæver sig op over hverdagssproget. Hos Lone Hørslev er læseren midt i hverdagen, midt i hverdagssproget og lige midt i forfatterens egen skilsmisse, der pakkes ud og leveres i et sprog, der lægger sig meget tæt op ad talesproget, men alligevel, eller netop derfor, ubesværet rammer og nagler sårbare stemninger og situationer.

Der er noget sært besnærende ved at stikke sin nysgerrige læsersnude ned i et værk, der lægger sig direkte ovenpå en forfatters selvlevede virkelighed, for gad vide, hvordan Lone Hørslev egentlig forholdt sig og poetisk opholdt sig og i det hele taget selvopretholdt sig oven på sin skilsmisse, og går hun over stregen, bliver det for udleverende og for vrissende vredt? Spørgsmålene ligger hele tiden på spring, når man læser, og de bliver sat på spidsen, fordi det er næsten umuligt at tale om digter-jeget som adskilt fra forfatterens egen person, fx når der bekendes: "Skilsmissedigte, der er noget selvfølgeligt og samtidig skamfuldt over den undertitel, jeg ved ikke. Om det er normalt at tænke sådan; at man skal skamme sig over at blive skilt. Fy fy skamme og som om jeg med vilje har forsøgt at føre folk bag lyset og nu, først nu, opdager de bedraget, helt åndssvagt.” Det er forfatterens stemme, læseren forholder sig til, ikke mellemleddet, digter-jeget, og også på dette plan er det lykkedes forfatteren ikke at pakke noget ind, men at sige det, som det er. Alligevel bør man nok læse digtene med en vis varsomhed, for måske er det umiddelbart direkte forfatter-jeg en iscenesættelse, en performance, der koket drilsk lokker læseren ind i sit univers af vildledende giftgasser, som det hedder i indledningsdigtet: ”ADVARSEL:/Meget stærk giftgas/ er netop blevet/lagt ud”. Der er derfor langt fra den Hørslevske prosalyrik til den Vita Andersenske knækprosa i kraft af den virkelighedsperformance, digter-jeget udfører. Samtidig er Hørslevs digte langt fra at være banalt hverdagssproglige. Træfsikkert sammenflettes forskellige af hverdagssprogets kendte registre og tankespor i en megen stilsikker leg med lyrikkens mulighedsrum.

Samlingen falder i tre dele; den første, ''ak for besøget' består af tolv enkeltstående digte, der alle kredser om tabet, sorgen og vreden. Anden del, 'Husk at gemme en smule til nissen'  har samme tematik, men formen er her dagbogens, hvert digt er tildelt en dato fra den 1. til den 13. december, og med datohenvisningerne skabes i kraft af referencerne til dagbogsgenren en forøget virkelighedseffekt, endnu et lag i samspillet mellem Hørslevs nøgne, uindpakkede virkelighed og den bevidst giftgasudspyende og sporslørende fortæller. Tredje del, 'Giftige blomster og bær' består af et enkelt langdigt, der fremstår stærkt rytmisk i kraft af bl.a. brugen af gentagelser og sågar rim: ”Man må ikke bedrive HOR. Slet ikke når man er mor.” Humor, selvudlevering og selvkritik går her hånd i hånd og forstærkes af det overtydelige rim.  

Særligt for samlingen er også alt det, der ligger uden for teksten. Bogen er udgivet af Lone Hørslev og Forlaget Hjørring, og flapteksten angiver, hvilke erhvervssponsorer, der har støttet udgivelsen. Hørslev har valgt med udgivelsen at gå uden om de sædvanlige anerkendte forlag  og i stedet lave en personlig satsning på et lille ukendt forlag, der dog også har bl.a. Christel Wiinblads 'Min lillebror' på samvittigheden. Samtidig er bogen trykt i et delikat design, der mimer tidligere tiders udgivelser med tykke bogsider og vandmærke.  

Lone Hørslev debuterede i 2001 med digtsamlingen 'Tak'. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og har udover en håndfuld digtsamlinger udgivet romanerne 'Fremmede galakser er kedelige' (2005), 'Naturlige fjender' (2008) og 'Sorg og camping' (2010). Hun har desuden lavet musik sammen med Mads Mouritz og Solveig Sandnes.

Kilder, links og centrale værker

23 nov.12

Bogdetaljer

Secondary title
Knuth Beckers Håndtryk, no. 2
Forlag
Forlaget Hjørring
Faustnummer
27637868
Graphic
Kenn André Stilling
ISBN
9788799183777
Antal sider
45

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer