Midt i den blanke nat

Toptunede mandlige kønsorganer rejser sig stolte og uforfærdede hen over siderne på Sven Holms novellesamling 'Midt i den blanke nat'

'Midt i den blanke nat' markerer 50-års dagen for Sven Holms debut med novellesamlingen 'Den store fjende'. Den dengang 21-årig Sven Holm tog – som flere af 1960’ernes sære fortællere, bl.a. Villy Sørensen og Peter Seeberg – livtag med modernismens eksistentielle spørgsmål, rodløshed, meningsløshed og splittelse i en samling fantastiske, mytiske og allegoriske fortællinger, der hurtigt gav Sven Holm litterær anerkendelse. Den 71-årige Sven Holm tager med 'Midt i den blanke nat' igen fat i novellegenren, men i samklang med tidsånden er det mytologiske og allegoriske skrællet bort til fordel for en realistisk, direkte og ofte jordnær sprogtone. Den eneste novelle i samlingen, der falder uden for den realistiske genre, er "Bersærk", som også er samlingens længste novelle. I "Bersærk" sættes hverdagens logikker skakmat i et lukket univers, der nærmer sig det fantastiske og det mytiske. Det bornholmske lilleby-samfund Stensker er underlagt sine egne logikker og regler, og det får dramatiske konsekvenser for førderne (tilflytterne) Ejnar Korsgaard og Birthe Ejby, der udsættes for grov nabo-chikane. Tematikken med det indspiste minisamfunds absurditeter – placeret på landkortets yderpunkter – genkendes fra bl.a. Erling Jepsens 'Frygtelig lykkelig'. Hos Sven Holm kobles tematikken dog til et mytologisk billede af globaliseringen som en centrifuge, der mod slutningen æder sig ind på lokalbeboernes kroppe.

Toptunede mandlige kønsorganer
Anderledes jordnært går det for sig i samlingens øvrige noveller, der har menneskets basale drifter, i særdeleshed seksualdriften, som gennemgående tema. Flere af novellerne nærmer sig det eksplicit pornografiske. Seksualiteten hos Sven Holm er krævende og blottet for præstationsangst. Den er fritaget for den klassiske kobling med døden med orgasmen som den lille død. Fallosser hæver sig som stolte, stålsikre tårne gennem novellerne, rejser sig uforfærdet og bliver stående i trods, som også den række af lange, slanke høstakke på Ida Balslev-Olesens omslag, der står i natten kun med en lille afstand imellem og kaster lange skygger hen over marken.

Novellen "MMS fra Hr. Tukusaki" kan fremhæves som mønsternovelle for resten af samlingen. Her udfoldes den falliske dyrkelse konkret og sansenært i portrættet af det unge, nyforelskede par, der ikke kan holde hænderne fra hinanden og til sidst af ren og skær lede og udmattelse over den ustoppelige sextrang aftaler ikke at røre hinanden i fire uger. Herefter omdøber manden sin penis til Hr. Tukusaki. Hans penis skal altså ikke længere opfattes som en del af ham selv, men som et individ med en selvstændig personlighed og vilje, og novellen beskriver kvindens berøringer af og samkvem med Hr. Tukusaki, der med møje og besvær for ikke at bryde aftalen skal finde sted uden berøring med øvrige dele af mandens krop. Novellen udmærker sig ved at sætte den falliske dyrkelse på spidsen og gå linen ud med sin fascination af fallos (til sammenligning er novellerne stort set blottede for beskrivelser af de kvindelige kønsorganer). Samtidig vinder den nærvær ved at holde sig til det nært sansende og beskrivende, mens flere af de øvrige noveller nærmer sig en mere tilbagelænet fabulerende tone. Det nærmeste, samlingen kommer på en trussel mod fallos, er nærkontakt med gløden fra en tændt cigaret, men den bliver aldrig rigtig skræmmende, og læseren efterlades med røgen af et brændt kønshår.

En anden dansk forfatter, der i 2011 har kastet sig ud i omfattende og nærgående beskrivelser af seksuelle handlinger, er Kirsten Hammann i 'Se på mig'. Hvor potensen i Holms noveller avler mere potens, spiddes og udstilles det seksuelle samkvem mellem Kirsten Hammanns to hovedpersoner. Der kastes ingen glans over hverken personerne eller deres formåen.

Mænd på glatis
Novellerne i 'Midt i den blanke nat' har alle mandlige hovedpersoner eller mandlige synsvinkelbærere. Den eneste undtagelse er novellen "Bladguld", der også skiller sig ud ved som den eneste – foruden "Bersærk" – ikke at have seksuelle handlinger som tema, men derimod et arrigt og uforklarligt eksemangreb, der kobles med et arrigt og uforklarligt personangreb mod den kvindelige hovedpersons ægtemand.

Læseren møder i de øvrige noveller mænd i slidte, men stadig seksuelt aktive ægteskaber, hvor parterne har så meget gensidig nid og bagagetung historie, at kærlighed, ja sågar venlighed, eller endda almindelig høflighed, synes udelukket. I stedet camoufleres den indestængte vrede bag spydigheder, hvilket dog ikke blokerer for lysten eller det seksuelle samkvem. Undervejs i novellerne presses de mandlige hovedpersoner ud i situationer, hvor grunden under fødderne forsvinder, og der afdækkes dybere og mere dyriske lag af deres personlighed. Sådan går det også Ragnar i titelnovellen "Midt i den blanke nat", hvor et ægtepar på ferie i ødegården forstyrres midt om natten af en fremmed mand, og mødet med denne trussel – eller måske bare stakkel – presser Ragnar ud over kanten, så han efterfølgende sover ”mere årvågent, mere vagtsomt – som de store kattedyr sover, gepard og tiger, og ikke længere som deres trygge, troskyldige unger”.

Sven Holms forfatterskab i tiden
Sven Holm har et vidtstrakt, anerkendt og prisbelønnet forfatterskab bag sig, der danner et rids af en nyere dansk litteraturhistorie: Efter de to første novellesamlinger, der Villy Sørensen-inspireret behandler eksistentielle problemstillinger i et symbolsk-fantastisk univers og sprog, fulgte en mere politisk og civilisationskritisk drejning i de efterfølgende romaner. Gennem 70’erne var Holm optaget af de tidstypiske temaer, parforhold, kønsroller og kærlighed. Men også som dramatiker har Holm haft stor gennemslagskraft. Han har skrevet manuskripter til bl.a. filmen 'Peter von Scholten' (1987) og tv-serien 'Kald mig Liva' (1992). I de seneste værker er Holm vendt tilbage til novellegenren. Han modtog kritikerprisen for 'Kanten af himlen' (2001).

Når Holm i det nye årtusinde skriver sig ind på novellegenren igen, gør han det med en læserforventning, der er præget af den stramt komponerede og betydningsdirrende novellekunst, der kendetegner novelleskribenter som bl.a. Naja Marie Aidt og Helle Helle. Hos Helle og Aidt ligger det underforståede og antydede og ulmer og skaber uro under fortællingen. Sven Holm skriver med en anderledes løssluppen frihed og med en åbenlys brug af symbolik. Hos Holm skal det underforståede ikke fremlæses med sammenknebne øje. Der lægges åbenlyst op til twists og stærkt pointerede afslutninger, og læseren kan læne sig tilbage med en vished om, at Holm ikke skriver med tilbageholdt åndedræt; i Sven Holms noveller bliver det usagte faktisk sagt.

Kilder, links og centrale værker