Georg-komplekset

Rablende historie om en mands identitetskrise, ægteskabelig jalousi og selvrealisering spidder forfattergerningen og forlagsbranchen. Årets sjoveste danske roman!

Det mandlige ego får sig en tur i vridemaskinen i Kirsten Hammans nye satiriske roman. Det er rablende sjovt, når der gives los for bitterheden, utilstrækkeligheden og alle de forbudte tanker. 

”Den forhenværende franske præsident Sarkozy og Tom Cruise og mange andre små mænd bruger kileformede indlæg, som virker ved, at man står på tæer inde i skoen. Det er mere diskret end en lille skammel. Et sæt består af fire kiler, man kan lægge oven på hinanden, og alt efter behov øge sin højde med 3, 5, 7 eller 9 cm, og derfor kaldes det elevatorsko”.

Georg er færdig. Efter 30 år på toppen af bestsellerlisterne er han faldet af berømmelsens tinde og gået i stå i sit forfatterskab. Og så sker det værste, der kan ske. Hans kone virker pludselig oplivet og glad. Hun er begyndt at skrive på en roman, som allerede er antaget på et stort forlag. Det er det sidste i verden, Georg har brug for. Hvis bare hun havde en affære, han kunne slå hende ihjel, eller de blev skilt. Eller Georg kunne få et sammenbrud eller begå selvmord. Han vil for alt i verden undgå ydmygelsen og beslutter sig for at sabotere hendes roman og selv gøre comeback, helst før hustruens roman udkommer.

I heftigt tempo følger vi Georgs mange kvaler over sin egne utilstrækkelighed og konens opblomstring. Georg fantaserer i en uendelig tankestrøm om, at alverdens ulykker og plager skal ramme hende, han bedriver voodoo og går i terapi. Under falsk venlighed tilbyder han sin hjælp til hendes roman, men fører hende ad flere og flere vildveje. Samtidig kaster han sig ud i noget så formasteligt som at skrive på en krimi. Der er bare lige det, at han er tom for ideer, så han sniger sig til at plagiere andre.

Georg er fortælleren, men fordi Kirsten Hamman benytter et fortællermæssigt trick med, at romanen fortælles i tredje person, får vi mulighed for at betragte Georg udefra:

“Et studium viser, at hvis man giver Georg en slikkepind, tager han selvfølgelig imod den og sutter sin mund fuld af sukkerspyt med jordbærsmag. Det er et grundlæggende oralt behov, han får opfyldt her. Livet er pragtfuldt i hans munds vakuum. Hvis man trækker slikkepinden ud igen, stikker han i et vræl og vil have den tilbage, råber og skriger”.

Georg er et anstrengende bekendtskab, og en mere smålig, navlepillende hovedperson skal man leve længe efter. Misundelse er en grim ting – hvilket Georg er et omvandrende bevis på. Han er grøn af misundelse på alt og alle. Det er befriende morsomt, når han giver los og lader bitterheden, ondskabsfuldhederne og fantasien få frit løb. 

'Georg-komplekset' er en stærkt underholdende parodi på livskriser, forfattergerningen, selvfedmen og en hel masse andet. Tag det for, hvad det er, og måske Kirsten Hammans skælmske indspark til ligestillingsdebatten og selvrealiseringsbølgen.