Naturlige fjender

Intens og humoristisk roman om livet og døden i en lille sydjysk by.

Anker er død. Hans hus står forladt i den lille sydjyske by, men hans historie lever. Væggene i det tomme hus kan ikke tale – kun næsten. Tale, det kan til gengæld en samling gamle breve fra Ankers eks, der indgår i teksten, og alle de folk i byen, der kendte Anker, og taler om ham.

Det siges, at Anker var ganske spektakulær. Han kunne være blevet hvad som helst: maler, musiker, bådebygger – you name it. Men desværre endte han vist med at være fattig og ensom på grund af en heftig ludomani.

I løbet af de 181 meget intense og særdeles underholdende sider, formår Lone Hørslev på smuk og humoristisk vis at fortælle, ikke bare historien om Anker, men at portrættere en hel landsbys frustrationer, selvbedrag, troløshed, dumhed, blindhed og angst.

Vi møder blandt andet Lars. Den nye tjener på byens kro. Han er lidt af en flakker og er nu landet i den lille by. Han har været mange steder, men ved vist ikke rigtigt, hvor han gerne vil hen.
Lars møder byens dyrlæge Inger-Mai, da hun for første gang besøger kroen. Hun har måske kræft og er blevet meget tørstig. Inger-Mai har i øvrigt været forelsket i Ankers hus, siden hun kom til byen – men bliver det sat til salg? Og bliver hun forelsket i Lars?

Der er mange viklinger, forviklinger og skuffede forventninger. Fortællervinklen flytter fra person til person, så vi får meget med. Og så kommer der en autocamper og en fremmed fugl til byen…

På mange måder er der langt fra langt og imellem Helle Helle, Erling Jepsen og Lone Hørslevs seneste romaner. Alligevel er de i familie med hinanden. Livet i provinsen skildres hverdagsagtigt og hjerteskærende. Kontrastfyldt og antiidyllisk? Jeg ved det ikke, måske er livet bare hjerteskærende…

Athene, 2008. 181 sider.