Per Højholt

Den skriftkloge og folkelige poet
Per Højholt (1928-2004) var en indflydelsesrig dansk digter med stor folkelig gennemslagskraft. Det folkelige gennembrud kom i 1981 med 'Gittes Monologer', som gjorde forfatteren til en hyppig gæst i de danske forsamlingshuse og en populær figur i radio og tv. Per Højholts popularitet er egentlig paradoksal. Forfatterskabet synes umiddelbart at være alt andet end folkeligt. Siden udgivelsen af 'Poetens Hoved' i 1963 har Højholt med jævne mellemrum lagt nye alen til sin status som en af landets mest avancerede avantgardedigtere og skriftteoretikere.

Hans dybtgående overvejelser over begreber som tid, parodi og intertekstualitet fra sidst i 60’erne og frem, foregreb en række af de postmoderne kernediskussioner, som kom til at præge det akademiske miljø herhjemme årtier senere. Derfor var (og er) hans værk gefundenes Fressen for universitetsuddannede læsere, der til gengæld ikke havde meget til overs for den folkelige Højholt. Omvendt er den svært tilgængelige digter med det gode hoved stort set forblevet ukendt for den store del af danskerne, der værdsætter 'Gittes monologer'.