Det gode håb

William Heinesen er Færøernes største forfatter. Den historiske brevroman 'Det gode håb', som skildrer den menneskelige tolerance er et af forfatterskabets højdepunkter.

William Heinesen må betragtes som Færøernes nok største forfatter. Hans store produktion, der strækker sig fra 1921 til 1990 og har Færøernes natur og samfund som gennemgående grundstof, omfatter både romaner, noveller og digtsamlinger, og fra midten af Atlanterhavet tilfører den et originalt indskud i dansk litteraturhistorie.

'Det gode håb' er et af forfatterskabets højdepunkter og indbragte ham i 1965 Nordisk Råds Litteraturpris. Det er en historisk brevroman, der er konstrueret som præsten Peder Børresens fortrolige beretninger til vennen Jonas i Norge i perioden fra april 1669 til juli 1670. Ved bogens begyndelse tiltræder Peder som præst i Thorshavn, hvor han er endt grundet en lang nedtur, der ikke mindst er forbundet med hans uheldige drikkevaner. Her oplever han fra starten, hvordan befolkningen undertrykkes groft af det despotiske danske kolonistyre - personificeret af en satanisk kommandant – og han beslutter at tage kampen op mod det bestående styre for at ændre færingernes kår. Denne kamp udgør romanens dramatiske omdrejningspunkt og får en tilsyneladende lykkelig slutning, da det fungerende danske styre væltes under oprør og brand, efter at Peder endelig har fået udsmuglet et klagebrev til Danmark. Her slutter romanen med uvished og håb.

Undervejs giver den en reflekteret skildring af Peder som humanisten, der foruden kolonistyret må kæmpe mod færingernes overtro og, ikke mindst, sin egen natur med bl.a. erotiske tilbøjeligheder og drikfældighed. Skildringen af denne indre og ydre kamp udnytter brevformen derved, at Peders nedskrivninger foregår under begivenhedernes udfoldelse og således ikke involverer noget endegyldigt overblik, hvorfor tilværelsens og menneskets uransagelighed herigennem iscenesættes som vigtige temaer.

Overalt står dog romanens hyldest til den tolerance og næstekærlighed, som Peder repræsenterer, og som modstilles den danske øvrigheds umenneskelighed. Peders handlinger alluderer således flere gange til Jesus, bl.a. idet han bespiser de fattige og – set fra færingernes synspunkt – udøver en række mirakler. Humanistisk tolerance og næstekærlighed synes således at være romanens bøn.

Bogen er løst baseret på historiske kendsgerninger, men Heinesen forholder sig temmelig frit til disse, og som i hele forfatterskabet rækker romanen udover den blotte og bare skildring af færøske forhold.

Kilder, links og centrale værker