Hans Scherfig som forbryder
Hvis man interesser sig for årene under besættelsen, bør man forlænge hyldestlæsningen med Frydenholm fra 1962. Her er tale om besættelsesromanen par excellence – en vaskeægte samtidsroman på cirka 450 oplysende og underholdende sider.
Anmeldelse
Hans Scherfig: Frydenholm
- Log ind for at skrive kommentarer
'Frydenholm' er Hans Scherfigs subjektive beskrivelse af besættelsestidens forløb fra 1940 til 1945. Centralt i romanen står arrestationen af de danske kommunister, der skete på Nazi-Tysklands foranledning og med det officielle Danmarks ganske beredvillige deltagelse.
Når man i Matador ser Sofus Betjent komme og advare Agnes for at få »Røde« bragt i skjul, så er det historisk fis i en hornlygte. Virkeligheden lå meget fjernt fra dette glansbillede, og man kan med rette betegne det som en skamplet på danmarkshistorien, at en lyssky afdeling i det danske politi med næsten preussisk akkuratesse registrerede, internerede og udleverede danske kommunister til Nazi-Tyskland. Selv om det også hører med til historien, at de selvsamme kommunister i de første år af krigen via Hitler-Stalin-pagten spillede på en helt forkert hest.
Hans Scherfig var selv en af de danske kommunister, der blev interneret i Vestre Fængsel, men på grund af sin øjensygdom kunne han senere blive overført til en afdeling på Finsensinstituttet. Fortællingen foregår i et sydsjællandsk landskab omkring godset Frydenholm, som vi også kender fra 'Idealisterne', og er en roman om retssamfundets endeligt.
I 'Frydenholm' skriver Scherfig ofte det modsatte af, hvad han mener. Han registrerer nøgternt som en historiker eller en journalist, hvordan en enig Rigsdag godkendte en lov med tilbagevirkende kraft, en lov, der gjorde det muligt at internere alle kommunister. Som Scherfig konstaterer, så var der ikke et eneste medlem i Folketinget eller Landstinget, der kom med modargumenter over for forsvarsstilleren.
Det officielle Danmark kommer i den grad til orde i 'Frydenholm' - så meget og så stilistisk gennemført, at læseren sidder og ikke tror en døjt på dette officielle Danmark. Det var en stærk og afklaret vrede, Hans Scherfig her skrev med. Frydenholm myldrer med genkendelige skikkelser fra perioden. Der er også masser af dokumentarisk stof med virkelige plots fra begivenheder under besættelsen.
'Frydenholm' fik en stor betydning for danskernes opfattelse af besættelsens forløb, samarbejdspolitikkens dilemmaer og kommunisternes rolle. Bogen var den første sammenhængende beskrivelse om kommunisternes hovedrolle i modstandskampen. Den er en politisk og moralsk anklage mod samarbejdspolitikken, og den var et opgør med den hidtidige (primært) faglitteratur, der stort set negligerede kommunisters kamp og internering under besættelsen. Romanen fik også en meget blandet modtagelse og afstedkom en voldsom offentlig debat.
'Frydenholm' er en vigtig roman, der ikke må glemmes.
Analyse
Scherfig, Hans - Frydenholm
I 'Frydenholm' former Scherfig et uhyre vidtspændende persongalleri, der tilsammen tegner et bredt og kritisk billede af Danmark og danskerne under krigen.
Hans Scherfigs (1905-79) forfatterskab er gennemsyret af hans kommunistiske udgangspunkt og udgør som sådant en omfattende og flersidig kritik af det kapitalistiske samfund. Det omfatter en mængde essays såvel som rejsebøger og enkelte noveller, men det er først og fremmest romanerne, der har givet forfatterskabet status, og som fortjent slog bredt igennem. Kendt er eksempelvis 'Den forsvundne Fuldmægtig' (1938) og 'Det forsømte Foraar' (1940), der begge er filmatiserede.
Romanen 'Frydenholm' (1962) er Scherfigs version af besættelsestidens Danmark. Med udgangspunkt i landsbyen Frydenholm former han et omfattende og uhyre vidtspændende persongalleri, der tilsammen tegner et bredt – og ikke mindst kritisk - billede af Danmark og danskerne under krigen. Centralt i handlingen er kommunisternes skæbne under besættelsen, hvor de i strid med grundloven arresteres af det nidkære danske politi for senere at blive udleveret til tyskerne. Mens kommunisterne samtidig skildres som ægte modstandsfolk og er romanens sande helte, modstilles dette af et Danmark domineret af opportunisme: regeringen, pressen, retsvæsnet, kirken og mange flere spiddes af Scherfigs pen.
Først da tyskernes sejrschancer mindskes, vækkes modstanden blandt folket, og på befrielsesdagen er de kæmpende kommunister blevet helte. Skildringen af folkets opportunistiske omvending sker med et spydigt fokus på hykleriet og hulheden i danskernes fraser, og tilbage står som det grundlæggende problem kapitalismens klassesamfund, der ifølge Scherfig afslørede sit sande ansigt under krigen.
Historien domineres af Scherfigs karakteristiske underspillede satiriske tone, der virker bemærkelsesværdig frisk og vækker både latter og til eftertanke. For var danskerne virkelig så slemme? Spørgsmålet om besættelsestidens karakter og om fakta og fiktion er ét læseren uundgåeligt må stille sig.
Romanen arbejder med et vist dokumentarisk præg - deriblandt en række autentiske citater - men det er udtrykkeligt Scherfigs egen foruroligende tolkning af perioden. Den er forbundet med romanen 'Idealister' (1945) gennem en række gengangere i persongalleriet, men begge bøger står fast og stærkt på egne ben. Litteraturhistorisk indskriver 'Frydenholm' sig i en samfundskritisk og socialt engageret tradition med folk som Hans Kirk og Henrik Pontoppidan, og særligt den skarpe humoristiske stil gør bogen såvel som forfatterskabet enestående i dansk litteratur.
Brugernes anmeldelser