Bjarne Reuter

”Men man ved aldrig, hvad det ender med.” Sådan beskriver Bjarne Reuter fornøjelsen ved at skrive. Dette rammer plet, for kendetegnende ved Reuters yderst populære og folkeelskede forfatterskab er, at det har taget uventede drejninger og derfor i dag består af vidtfavnende genrer, som når ud til en bred læserskare af både børn og voksne.

Bjarne Reuters navn vækker nostalgisk genklang i de fleste danskeres ører, fordi flere af hans bøger er en integreret del af pubertetens pensumliste. Han er særlig kendt for børnebøgerne ’Busters verden’ (1979) og ’Zappa’ (1977), som begge senere er blevet filmatiseret af Bille August.

I starten af sit forfatterskab koncentrerede Reuter sig om det virkelige liv og udgav socialrealistiske skildringer med genkendelige samtidsbilleder om at være barn og vokse op i slutningen af 1950’erne og senere opleve ungdomsoprøret i 60’erne. Det gælder bl.a. kvartetserien bestående af ’Zappa’ (1977), Når snerlen blomstrer (1983), Månen over Bella Bio (1988) og ’Vi der valgte mælkevejen’ (1989). Drengene fra Sankt Petri (1991) er et andet kendt eksempel, men her følger man to gymnasieelever i sommeren 1942, hvor 2. verdenskrig fylder billedet i stedet.

Ovenstående ungdomsklassikere spejler Reuters mesterlige måde at beskrive barneverdenen rørende og tragikomisk sandt. Der er ikke mange som ham, der kan beskrive barndommen som en længslernes drømmeland, som er dømt til at tabes fra første skoledag, men samtidig også åbner op for verdenen og mulighederne. I dem frembringes de besværligheder, vi alle gennemlever i overgangen fra at være barn til at blive voksen.

Der gik ikke mange år fra debuten, inden Reuter senere gik over til at skrive inden for stort set alle fiktionsgenre. Han har været vidt omkring i sit lange forfatterskab, der med sine ca. 80 bøger, film og teaterstykker rummer alt lige fra de realistiske ungdomsskildringer til den dystre og grumme, men også flotte og humoristiske genfortælling af Peter Pan (1989). Han har skrevet fortællinger for de mindste i julekalenderhistorien Historien om Nissen (2019) og i eventyret om Kaptajn Bimse (2019). Til voksne har han skrevet om den tidlige middelalder i Løgnhalsen fra Umbrien (2004) og i Englene i Avignon (2016), en røverroman om Prins Faisals Ring (2000), psykologiske thrillers som Barolo kvartetten (2002), novellesamlingen Halvvejen til Rafael (2006) og bibelgenfortællinger i Bogen (2012).

Bjarne Reuter (f. 1950) voksede op i Brønshøj, hvor flere af hans bøger i øvrigt udspiller sig. Han er uddannet lærer fra Blågårds Seminarium samme år, som han debuterede som forfatter med børnebogen ’Kidnapning’ (1975). I dag flere år senere placerer han sig i toppen som en af de forfattere, hvis bøger er de mest lånte på de danske biblioteker. Det er dog ikke kun herhjemme, at Reuters værker bliver flittigt læst. En del af hans bøger er oversat til flere sprog.

Forfatterskabet er blevet anerkendt og hyldet med flere priser gennem årene. Reuter har bl.a. modtaget Kulturministeriets Børnebogspris i 1977, De Gyldne Laurbær i 1989, Peter Sabroe Prisen 1993 og Læsernes Bogpris i 2005.

Den 29. april 2020 fylder Bjarne Reuter 70 år. Du kan her læse denne artikels hyldest til Danmarks mest læste forfatter.

I år 2008 beskrev Bjarne Reuter sit virke som forfatter til Litteratursiden. Du kan her læse, hvordan han altid har forfattet tekster for sin egen skyld:

Jeg blev født i København anno 1950 og fik giro 413, uopskåren mekka og smagen af Roxy-kage ind med modermælken. Det var ideelle vækstbetingelser for en karriere som dagdrømmer, som jeg har forsøgt at beskrive i romanen “Månen over Bella Bio” fra 1988 og i novellesamlingen “Halvvejen til Rafael” fra 2006.  Præcis hvornår jeg begyndte at skrive, fortaber sig i det uvisse, men jeg har vel været tolv år. Jeg tror, at behovet for at udtrykke mig udsprang af en udefineret, men dragende længsel efter noget, jeg ikke umiddelbart kunne opnå medmindre jeg skrev. Siden har hver bog været en del af en livslang eftersøgning. Jeg debuterede som femogtyveårig og har siden skrevet romaner, film og teaterstykker, samt i en periode arbejdet med journalistik på diverse dagblade. Jeg synes ikke min forestillingsevne fejler noget, men jeg kan ikke forestille mig et liv uden at skrive. På den måde skriver jeg altid for min fornøjelses skyld. Har aldrig en læser i tankerne.

Mine bøger er oversat til en snes sprog og femten af dem er blevet filmatiseret. Det er fascinerende - dog ikke altid opløftende - at se sin historie fortalt gennem et andet medie, skønt jeg altid har ment, at romanen som udtryk stod stærkest. I mit tidlige forfatterskab, var jeg optaget af at skrive romaner med udgangspunkt i det virkelige liv. At fortælle noget vigtigt om det store ved at tage udgangspunkt i det små og det nære. Senere er det blevet til andre genrer. I “Johnny and The Hurrycanes” fra 1993 og “Ved profetens Skæg” fra 1996, forsøger jeg at blande magi og socialrealisme for at nå frem til en ny formel. Den eventyrlige fortælleform, som jeg senest har anvendt i “Prins Faisals Ring” fra 2000 og i “Løgnhalsen fra Umbrien” fra 2004 er den genre, jeg p.t. befinder mig bedst i. Men man ved aldrig, hvad det ender med.

Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
Foto: Jan Buus