Den egyptiske tenor

Stelman og Larsen er tilbage, ligeså madglade som sidste - og det er tilladt at grine!

Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at give et kort og inspirerende resumé af denne bog. Simpelthen fordi der ikke er den store fornuft og sammenhæng i begivenhederne, og man fornemmer at det er sådan forfatteren helst vil have det.

Bogen tager sin begyndelse i København, hvor man gør klar til en stor fredskonference. Da den syriske chefforhandler Nazim al-Salu forsvinder under en rundvisning på Nationalmuseet for få timer senere at dukke op, halshugget, i en dansk kirke, tilkaldes kriminalkommissær Stelman for at forhindre at offentligheden får nys om begivenheden.

Snart befinder Stelman og hans kollega Larsen sig ombord på en gammel flodbåd på Nilen, og ombord på båden er også samtlige mordmistænkte, altså god, gammel Agatha Christie-stil. Alle har motiver, alle opfører sig mistænkeligt, men hvem er den rigtige morder?

Den voluminøse Stelman er i bund og grund mest interesseret i, hvornår han skal indtage sit næste måltid, og hvornår han igen kan smutte forbi det nærmeste konditori. Larsen er også madglad, men dertil et hjemmemenneske, der tænker meget på hvad han og konen, Minna, får fritiden til at gå med. ”Siden Minna og jeg hørte Zamfir spille ”White Christmas” på panfløjte i Holte Midtpunkt, har vi ikke oplevet noget lignende. Minna sagde, hun følte sig som en inka i regnskoven. Det var den aften, vi besluttede at plante bambus i forhaven.”

Stelman og Larsen er det danske politis svar på Gøg og Gokke. Derfor fristes jeg til at kalde denne bog for ”Gøg og Gokke på Nilen forsøger at sikre verdensfreden” i et kærligt/kritisk tonefald. Hvis man er tilhænger af ”falde-på-halen-komik” og fantasifulde anekdoter spundet over kendisser, politikere, topembedsmænd mm. vil man elske denne bog. Hvis man til gengæld er ude efter en rigtig spændende krimi med et klassisk plot, vil jeg anbefale at man vælger en anden bog.

Bjarne Reuter er især kendt for sine bøger til børn og unge. Titler som ’Zappa’, ’Busters Verden’ og ’Når snerlen blomstrer’ kan med rette kaldes for klassikere, som vi alle har enten læst, set eller hørt om. I 2008 udgav han ’Den Iranske Gartner’, som ’Den Egyptiske Tenor’ er en fortsættelse af.