Ved profetens skæg

Fortælleren er Elliott Omaha Mortensen, sådan en stille observerende dreng, som det er let at holde af: hans reuterske dimensioner bringer mindelser om Buster Oregon Mortensen. Blot tager 'Ved profetens skæg' sit udgangspunkt i 1950ernes Danmark.

Elliott er med sine skøre forældre naboer til Kanelhuset, der befolkes af en familie, hentet ud af fantasiens flagrende vinger. Her er der ikke tale om almindelige, fornuftsstyrede danskere!

I løbet af et år lever Elliott med i denne families begivenheder, der tager sin begyndelse med drengen Alfs fødsel. Alfs forældre deltager ikke i den nyfødtes pleje: moderen svæver over hændelserne, mens faderen dør på dramatisk vis lige efter fødselen. Men Alf har heldigvis to eventyrlige søstre: Amalie og Ingeborg som tager vare på ham. Elliott bliver en tavs væbner for Alf, fascineret som han er af den nyfødte, der i øvrigt er født med ni tæer.
Omkring Kanelhuset er der en trofast skare af naboer og ansatte, der solidariserer sig med familien, og sammen holder de fester, udflugter hvor sang og mad er en del af ritualerne.

Forfatterens melankolske humor og sjove indfald præger romanens første del, mens alvoren bliver mere dominerende mod slutningen.

Reuter bringer erindringer om en forsvunden, uskyldig tilstand, hvor man som barn befandt sig i 1950erne. Velstanden havde endnu ikke sat sit præg på hverdagen og fantasien, og legen udgjorde en stor del af ens barndom: bag portièren var en verden, stor og betagende. Det er denne svævende tilstand, som romanen bringer læseren i: ”Kanelhuset er et kloster, hvor sorgen, kærligheden og længslen har fået livsvarigt asyl” (s. 256).


Gyldendal, 1996. 269 sider