Når mørket bryder frem

Et liv i New York omgivet af god kunst og masser af mennesker lyder som en drøm, men en pludselig søgen efter meningen med livet og kærligheden kan forandre meget.

Peter og Rebecca Harris har været gift længe og lever det gode liv i New York, hvor de omgiver sig med kunst og nyder byen og dens muligheder. De er begge i fyrrerne og har datteren Bea, som er flyttet hjemmefra. Han har et galleri og hun arbejder som redaktør på et kunstmagasin.

Rebeccas bror Misty kommer til New York for at bo hos dem og for at finde ud af hvad han vil med sit liv. Han er ung og har alle muligheder, men er desværre endt i et misbrug af amfetamin. Da han gør sit indtog begynder Peter at tage sit liv op til revision. Han ønsker sig noget andet her i livet uden dog at kunne definere hvad. Han er søvnløs og har svært ved, at være til stede i nuet.

Romanen er skrevet i nutid og har en jegfortæller, som her er Peter, som også er hovedpersonen. Han fortæller meget om sig selv, hvad han tænker og føler, hvilket betyder at man får god indsigt i hans indre liv. Også det sociale liv er godt og grundigt beskrevet, Peter har nogle få rigtig gode venner han taler godt med, samtidig med en masse bekendtskaber, som er mere overfladiske. Man fornemmer en slags desperation over, hvem man kan kalde for venner og hvem man kan stole på.
Derfor er miljøbeskrivelsen også meget blandet, tydeligt at Peter har det bedst under trygge rammer.

Romanen er velskrevet og sprogligt velfunderet. Der er flere ordspil, som understreger betydningen af alle de tanker Peter gør sig, om livet, kærligheden og især homoseksualiteten og hans unge svoger Misty. Romanen er hurtigt læst, men heldigvis ikke nær så hurtigt glemt.
Fire ud af fem stjerner.