Bog
Chronic city
Af
(
2011
)
I en nær fremtid efter 11. september hudflettes på morsom vis den moderne overfladiske amerikanske storby. En sprogligt udfordrende roman med Manhattan som udgangspunkt.
I en nær fremtid efter 11. september hudflettes på morsom vis den moderne overfladiske amerikanske storby. En sprogligt udfordrende roman med Manhattan som udgangspunkt.
Anmeldelse
Chronic City af Jonathan Lethem
- Log ind for at skrive kommentarer
I en nær fremtid efter 11. september hudflettes på morsom vis den moderne overfladiske amerikanske storby. En sprogligt udfordrende roman med Manhattan som geografisk udgangspunkt.
Portrættet af byen som aldrig sover, personificeres af det umage par Chase Insteadman og Perkus Tooth.
Chase Insteadman er tidligere barnestjerne og lever af fortidens bedrifter og af at være kendt. Perkus Tooth, den forhenværende kulturskribent på det ansete tidsskrift Rolling Stone, er storforbruger af pot og ord. Han klarer akkurat dagen og vejen ved at skrive oplysende noter til cd’er og dvd’er. De to mødes og trods det de to er hinandens modsætninger, opstår et slags venskab. Den ene, Tooth, er talens mester, mens Insteadman mere bliver den lyttende i deres tosomhed.
’Chronic City’ kræver sin læser – en blanding af virkelighed og fiktion, et miks af stilarter tilsat elementer fra litteratur, film, musik og tegneserier. Tungen skal være lige i munden for at læse Lethem og hans særegne skriverier minder til tider om den jævnaldrende landsmand Michael Chabon’s litterære fantasier, hvilket ikke er en dårlig sammenligning.
Den evige jagt efter omtale og lykke fylder meget i Jonathan Lethems bog, men det er i særlig grad venskab og tolerance tilsat en smule science fiction, der er toneangivende i romanen.
Amerikanske Jonathan Lethem er herhjemme kendt for sine fremragende romaner ’Moderløse Brooklyn’ og ’Ensomhedens fæstning’, og ’Chronic City’ placerer sig flot i kølvandet. Sommerferielæsningen er hermed anbefalet.
Brugernes anmeldelser