Brooklyn dårskab

Paul Auster er tilbage med sin tredje danske verdenspremiere. Og endnu engang føler jeg mig dybt privilegeret over at få lov til at læse denne ægte Auster-roman som en af de første i verden.

"Jeg ledte efter et stilfærdigt sted at dø". Så kort og nøgternt indleder den dybt desillusionerede og livstrætte forhenværende forsikringsagent Nathan Glass fortællingen om, hvordan han havner i Brooklyn for at isolere sig og få en stille afslutning på livet. Et liv, han på mange måder føler, er helt forfejlet.

Hans kone har forladt ham, og hans eneste datter foragter ham. Han har fået stillet diagnosen lungekræft, og som et såret dyr, der kryber i skjul for at dø i ensomhed, vender han tilbage til fødestedet Brooklyn. Det går dog ikke helt efter planen, for efter hans tilfældige møde med nevøen, Tom Wood, tager hans liv en helt uventet drejning. Pludselig er hans skæbne uløseligt forbundet med andres, og døden må vente...

'Brooklyn dårskab' er på mange måder en ægte Auster-roman. Et gennemgående tema i hans bøger er nemlig netop 'tilfældighedernes spil', der måske ikke er så tilfældigt endda, og hvordan menneskers skæbner uundgåeligt griber ind i hinanden ofte på helt uforudsigelige måder. Et andet typisk Auster-træk er, at hans utrolige belæsthed tydeligt skinner igennem i hans romaner og således også i denne.

Bogen myldrer med mere eller mindre skjulte referencer, og der kan nærmest gå sport i at prøve at finde så mange som muligt fra bog til bog. Og sidst men ikke mindst er denne roman totalt gennemsyret af Paul Austers enorme fortælleglæde. Auster elsker simpelthen at fortælle om mennesker, almindelige som ualmindelige - i dette tilfælde måske mest sidstnævnte.

Romanen er til gengæld ikke helt så kompleks og flertydig som mange af hans tidligere bøger og dermed meget lettere tilgængelig end f.eks. New York trilogien. Den er i det hele taget lysere og lettere, end hans romaner 'plejer' at være, og det på trods af at den er skrevet med 11. september i frisk erindring. Men det bliver den bestemt ikke mindre læseværdig af. Om noget er den en hyldest til livet og livets mangfoldighed og som sådan en trodsigt livsbekræftende kommentar til terrorangrebet.

Som passioneret Auster-fan bøjer jeg mig endnu engang i støvet for forlagets evne til at forhandle verdenspremierer fra en af de store nulevende forfattere hjem.

Læs også vores store sommertema fra 2016 om litteraturen i New York.