New York i litteraturen

Temaet er en eksplosion af god litteratur. Dyb, underholdende og intellektuel på en og samme tid. New York er skæbnens og mulighedernes by. 

I New York-romanen Chronic city af Jonathan Lethem er hovedpersonen på udkig efter det sande New York. Det tætteste, han efter et utal af vandringer i byen kommer, er denne dobbeltbetegnelse af New York som "den berømte, kaotiske [by], som pøsede benzin på det tabloide vanvids bål, og denne nok så værdige, der viste sig for os og kun os."

New York er byernes by. Den hvirvlende og mastodonte metropol sætter de fleste i en drømmende sindsstemning, hvor man opsluges og fængsles af den enorme følelse af frihed. New York er mulighedernes by, hvor enhver kan søge lykken, men New York er den moderne tidsalders største, mest forjættede og utopiske fatamorgana. Det er hovedstrømningen i litteraturen fra byen der aldrig sover. 

I New York er alting lidt større, og temaet bringer lidt flere artikler og lidt flere tykke bøger, end vi plejer.

Tonny Vorm giver i Fortabt i New York en  oversigt over New York-litteraturen. Han indleder sin artikel med følgende udsagn om NY-litteraturen: "New York stinker af råddenskab" - en af hans mange citater fra New York-litteraturens litteraturhistorie. At New York har sin egen litteraturhistorie, tror jeg ikke er nogen voldsom overdrivelse. Den er desuden bevis på, hvilket rovdyr byen er for størstedelen af de kunstnere, forfattere og søgende sjæle, der kommer til byen. Kun enkelte slår igennem, og den historie fortælles der ikke noget om. Og som Dorthe Nors siger: "Man ved aldrig, hvornår den spytter dig ud igen."

Men selvom byen er altædende, gør det hverken litteraturen sørgmodig eller melankolsk. Som læser befinder man sig rigtig godt lidt udenfor de eksistentielle kriser, som byen fremkalder.