Det europæiske forår

Spækket med både aktuelle og eviggyldige temaer er denne roman, som tegner et billede af Danmark i en måske ikke så fjern fremtid, en litterær og intellektuel fornøjelse.

Vi er nogle stykker, der har vidst det længe. Faktisk lige siden 2010. Dengang debuterede Kaspar Colling Nielsen med bogen Mount København, som han modtog BogForums Debutantpris for, og meget tydede på, at Danmark var blevet en både dygtig, men også særegen, forfatter rigere. Dét cementerede Colling Nielsen så i 2013, hvor romanen Den danske borgerkrig 2018-2024 udkom og blev indstillet til DR Romanprisen. Og nu er han så atter aktuel med ’Det europæiske forår’, der lige som, og muligvis i endnu højere grad end, sine to forgængere tager læseren med ind i en måske ikke så fjern fremtid med et utal af overvejelser og eftertanker til følge. Så jo – Kaspar Colling Nielsen er en uomgængelig forfatter; og det er dét, vi længe har vidst og nu er ganske skråsikre på.

Galleristen Stig, hans kone Elisabeth, der er hjerneforsker, og deres psykiske ustabile datter Emma beslutter efter modne overvejelser at flytte fra det hektiske København til det idylliske Lolland. En realistisk tanke og en umiddelbart forståelig handling. Hvad der hører med til historien er, at København her i bogens realtid er blevet et langt mere råt og plaget sted med voldelige aktioner i gaderne og terrorangreb på skoler. Og Lolland er tilmed blevet et særdeles tillokkende sted, idet man dér har oprettet et yderst behageligt samfund, som kun giver adgang for de særligt indviede – og dét er Stig, Elisabeth og Emma qua Elisabeths stilling som hjerneforsker. Her skal nemlig forskes i robotter og intelligenser, og eftersom familien i det hele taget trænger til luftforandring, slår de til. Også den midaldrende kunstner Christian, hvis kunstneriske drivkraft med tiden bliver lig med saftig sex med den meget unge og mentalt retarderede pige Mia, rykker ind i reservatet på Lolland.

Sideløbende med det lollandske (over)samfund tegnes et billede af et Amager-stort område i Mozambique, som Danmark har købt for dér at kunne opbevare de indvandrere, som er for utilpassende til at kunne have deres gang i Danmark. Området er indrettet som en by med et universitet, caféer, butikker, fodboldbaner og hvad ellers hører sig til, og Emma beslutter, at hun som en anden ulandsfrivillig vil til Mozambique for at hjælpe.

Romanen byder på et hav af både aktuelle og eviggyldige temaer som flygtningeproblematikken, videnskabens velsignelser og forbandelser, naturen vs. kulturen, kunst, etik, samvittighed og meget mere. Blandt flere af romanens personer (og dyr) spirer en tiltagende kynisme frem i takt med de muligheder, den fagre nye verden åbner. En kynisme, som på ingen måde er klædelig, men som lader til at være et vilkår, når verden nu ser ud, som den gør her.

Der er stof til rigeligt med eftertanke, debatter og samtaler, og det imponerer mig ærligt talt, at Colling Nielsen så sikkert behersker sit enorme stof. Det er både en litterær fornøjelse og en intellektuel berigelse at læse ’Det europæiske forår’.