Se dagens lys

Voldsomt charmerende fremtidsscenarie skrevet af Aarhus-forfatteren Svend Åge Madsen. En historie, som i det små også handler om det store.

Kunne du tænke dig at bo i Aarhus anno fremtidsdystopi – i en verden hvor du slipper for at kigge på det samme sure fjæs hver morgen, når du vågner. I en verden, hvor du ikke skal være misundelig over naboens federe liv og din egen ørkesløse stilstand i et jammerligt underbetalt job? Her er ingen indgroede forholdsvaner, ingen stilstand, ingen kontinuitet. Hver nat bryder Madam Datam og ”Systemet” ind i menneskers liv, roder op, rører samfundsgryden rundt og vupti, når du vågner, har du en frisk, ny, uprøvet ægtefælle. Måske er du i dag byrådsmedlem, skolelærer, musiker eller noget helt syttende. Måske har du børn. Måske slipper du. Og i morgen er en ny dag.

Men hvad nu hvis du bliver forelsket eller bare har lyst til at se én af dine koner mere end en enkelt gang?

Der er noget voldsomt charmerende over et fremtidsscenarie skrevet i 1980 – hvor skræmmebilledet på et uforklarligt samfundssystem personificeres ved en dame-datamat. En datamat, der tilmed skal fodres med fax, og bureaukratiske skrivelser der skal udfærdiges på skrivemaskiner osv. Når man er færdig med at trække på smilebåndet og lige har skænket sit gamle modem en kærlig tanke, kan man komme til (dansklærerpointen) romanens universelt gyldige karakter.

For der er vel ikke den store grundforskel på dette og fx Hunger Games, der går i biograferne i disse dage? Menneskelig frihed, der tabes i et system, et system, som set fra effektivitetens og en praktisk-logistisk synsvinkel skulle fungere tip top med velsmurt samfundsmaskineri, hvor der igen i dag blev produceret max og var alle så glade! Eller var de? Og hvorfor er vi ikke glade? Fordi vi er mennesker og utilfredshed er - hvis ikke et grundvilkår - så en grundsport i al fald.

Nu er Svend Åge Madsen nu engang Svend Åge Madsen – og historien foregår i Aarhus, så det går ikke massivt revolutionært for sig som i Hunger Games. Selvom bystyret skiftes ud hver dag, er indbyggerne stadig jyder. Revolutionen er derfor et lille oprør, der ordnes med ture til hovedbiblioteket, på bybussen og foran musikhuset. Alt sammen udført af to mennesker, der vil berøve sig selv gemytlig jysk sjælefred og flytte sammen… For altid.   

I det små handler det derfor om det store – menneskelig frihed, retten til selv at være herre over et usikkert og kun måske lykkebringende forhold. Men det handler også om ansvar; når du selv har besluttet dig for at vågne op ved siden af den samme person igen og igen – er det så lykken? Eller med andre ord, hvis det ikke er datamaten – hvem har så skylden for, hvordan sengen er redt?