Lanny

En fabel, et drama, en krimi, en sær, poetisk og dyster fortælling og samtidig en fortælling om kærlighed, om livets prøvelser og om en dreng med særlige evner.

Drengen Lanny bor med sine forældre i en landsby ikke langt fra London. Han er ikke som alle andre børn. Hans dage går med at tale med træer, fortrylle samt forbløffe sine forældre. Han tilbringer mange timer hos Gale Pete, der er en aldrende kunstner, som sætter stor pris på Lannys selskab og hans livfulde kreativitet.

Lannys mor er nærmest skræmmende hengiven over for sin søn, hvorimod hans far ikke føler samme nærhed med Lanny. Da Lanny bliver ældre, bemærker hans mor: "Hans bønnestageagtige elegance er pludselig erstattet af et ranglet ubehag, og det slår mig, at han simpelthen er ved at vokse op, i færd med at smide sin alfehud". En betragtning fra en mor, der ser alt uden at se.

Læseren betragter også Lanny fra et andet perspektiv; gennem bevidstheden af den gamle ånd, Døde Papa Skælrod, der har set alt liv, der er levet på dette sted, og som nu eksisterer i skoven og erindringerne. Lanny kan fornemme begge verdener, hans DNA er som "en magisk sti", der bevæger sig gennem de to verdener, men ingen af dem synes han helt at forstå, og en dag forsvinder Lanny sporløst.

Historien er poetisk og fuld af magi, men indeholder alligevel en form for almindelig hverdag. Den kan ikke sættes i bås, men indeholder elementer fra flere genrer. En karakter som Døde Papa Skælrod minder mig om Leland Gaunt fra Stephen Kings ’Begærets butik’. En karakter, man ikke kan beslutte, hvad er, men som bringer mennesker det, de længes efter. Planten skælrod er en snylteplante, en parasit, der lever i fugtig skovjord, lige som Døde Papa Skælrod.

Romanen skaber en fornemmelse af deja-vu til de mange planer i David Lynchs universer med en stemning som i ’Drengen ingen kunne finde’ af Christian Mørk, men særligt til den smukke og sælsomme roman Hus i skoven til salg af Betina Birkjær. Man skal læse historien uden at forvente noget facit, da den bevæger sig på kanten af forståelsen, men den indeholder så meget kærlighed og ekstravagance i sin ordrigdom, at den er alle spørgsmålene værd.

Max Porter er en modig forfatter, der tør præsentere sine læsere for fortællinger, der forbinder alvorlige kriser med noget tidløst og forunderligt. Ganske som i sin debut Sorg er et væsen med fjer, hvor sorgen er manifesteret som et fysisk væsen. Som læser ved man ikke, hvad man lige har været vidne til efter endt læsning, kun at det har været en forunderlig oplevelse.