Afgrundens rand

'Afgrundens rand' er andet bind i forfatterduoen Dorphs og Pasternaks ambitiøse projekt om at fortælle den sidste fjerdedel af det 20. århundredes danmarkshistorie i en krimiserie.

Samarbejdet begyndte, da Dorph og Pasternak i 2005 udgav romanen 'Om et øjeblik i himlen'. Romanen er inspireret af den tyske terrororganisation Rote Armée Fraktions aktion på den svenske ambassade i Stockholm i Sverige i 1975. Romanerne går således dokumentarisk til værks, men blander fakta og fiktion, så fortællingerne munder ud i spændingsmættede tidsbilleder fra Danmark de seneste 30 år.

Dorph og Pasternak er inspireret af både den nordiske og den amerikanske krimitradition. De skriver på Sjöwalls og Wählöös politiromaner fra 1970erne, men finder også inspiration i den amerikanske tradition, hvor den personlige historie bag kriminalfolkene bliver væsentlig for historien og for løsningen af gåden.

I 'Afgrundens rand' befinder vi os i 1979, hvor det på flere måder er en tømmermændstid i Danmark. Det er årene lige efter ungdomsoprøret i 1960erne, og det er tiden lige før Jerntæppet for alvor begynder at ruste i Europa. Samtidig er slutningen af 70erne også et stykke kulørt danmarkshistorie, fordi skikkelser som Simon Spies, Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup ofte huserer i mediebilledet og skaber gode historier. Men først og fremmest er det en tid, hvor vi ovenpå de sidste tiårs eksperimenterende livsformer, nu skal til at besinde os, hvor værdierne igen synes at pege mod mere faste rammer, og hvor politikken igen sætter frihed under ansvar på dagsordnen. Danmarks finansminister Knud Heinesen taler direkte om, at Danmark befinder sig i en dyb økonomisk krise med kurs mod afgrunden, og netop denne ytring bliver startskuddet for Afgrundens rand, og udtalelsen inspirerer også til romanens titel. Der er voldsomme politiske spændinger i Europa og en massiv atomoprustning, der truer med at gøre Europa til et endnu mere ustabilt sted at være.

Med dette brogede univers som baggrundsbillede folder Dorph og Pasternak nu en modbydelig historie ud om mord, magt og misbrug, og det går ikke stille for sig. Romanen indledes med mordet på den stenrige entreprenør Keld Borch. Han findes knivdræbt i en bøssesauna på Vesterbro, men ikke nok med det; under ham finder man en lille tyrkisk dreng, som Borch angiveligt netop har misbrugt. Det er altså ikke en helt almindelig mordsag, som kriminalfolkene Ole Larsen, Erik Rohde og deres i Drab nyudnævnte kollega Anita Jensen, står overfor. Ikke alene finder mordet sted på bøssebaren "Men’s Club" – der er tilmed en stærk mistanke om pædofili. Sagen kompliceres yderligere, fordi Rohde, der selv er homoseksuel, befinder sig på bøssebaren på mordnatten og derfor potentielt er mistænkt i sagen.

Det iøjnefaldende ved drabet på Borch er imidlertid, at han er blevet dræbt ved et særlig grønlandsk ritual, og nu breder sagen sig som ringe i vandet. Larsen, Borch og Anita Jensen sættes på sporet af den kendte grønlandsfarer Joachim Frijs, men også den nuværende departementschef i forsvarsministeriet, Adam Wolff, kommer til at spille en væsentlig rolle, da vores efterforskere opdager, at han har en meget tæt forbindelse til både Borch, Frijs og forfatteren Poul Strand, der holder til på Strandridergården i Vedbæk. Fælles for disse herrer er et nært venskab under krigen, et venskab, der også omfatter den tyske nazist Heinz Richter, der havde en finger med i spillet omkring mordet på en af vennekredsens medlemmer, nemlig Werner Nielsen. Mordet på Keld Borch handler altså ikke alene om at få ram på en pædofil, men omfatter også hævnmotiver mod en gammel vennekreds af nazisympatisører fra 1940erne. Der er nu gået mere end tredive år, men hadet og offerviljen er fortsat intakt, og der er mange bolde at holde styr på for Larsen, Rhode og Anita Jensen – så snart de tror sig sikre på et spor, dukker et nyt op.

Der er flere motivkredse, og samtidig med at sagen omkring mordet på Keld Borch tager fart, kæmper også Larsen, Rhode og Anita Jensen med hver deres personlige problemer. Larsens kone Gerda ligger for døden, men Larsens problem er, at han slet ikke formår at involvere sig i sin egen kones sygdom og død. Larsen har på mange måder været ude af forholdet i flere år, idet han har levet som arbejdsnarkoman og har haft et forhold til en anden kvinde. Og nu hvor det gælder, opdager han sin utilstrækkelighed overfor Gerda. Også Erik Rhode tumler rundt i privatlivet, efter at han svigtes af sin samlever. Utroskaben bringer ham ud i nogle eksistentielle overvejelser omkring sit liv, men det bringer ham i forlængelse heraf også ud i nogle prekære situationer i forhold til sin ekskone, som nu lever, om end ulykkeligt, med en ny mand.

Dorph og Pasternak arbejder helt bevidst med at fortælle politifolkenes private historier store som små, dels for at give karaktererne dybde, men også for at brede krimigenren ud. Når de således inddrager flere hverdagslige beskrivelser i deres fortælling, bidrager det også til at give et stærkere tidsbillede af Danmark, og vi følger personernes komplicerede forhold i både arbejds- og privatliv. Særlig Anita Jensens figur viser denne teknik frem. Anita Jensen er nyudnævnt kriminalassistent i Drab. Hun er dygtig til sit arbejde og et godt modspil til sine mandlige kolleger på stationen. På hjemmefronten ser det imidlertid langt værre ud, for her kæmper Anita ikke alene med en psykopatisk eksmand, men mærker også på egen krop at komme i klemme i systemet, da myndighederne truer med at tage hendes søn Jacob fra hende, fordi hun – på grund af sit arbejde – ikke er engageret nok i hans liv og derfor heller ikke når at opfange et alvorligt optrin med en anden dreng i skolen. Anita er ny i en stærk mandeverden og ikke nok med det; hun skal også navigere på egen hånd i sit privatlivs mange kringlede veje, alt sammen noget, der gør Anita til en særdeles modig og moderne karakter anno 1979.

'Afgrundens rand' bærer åbenlyse referencer til tiden omkring det litterære tidsskrift "Heretica" (1948-53) og særlig til kredsen "Ringen" omkring forfatteren Ole Wivel og Louisianas grundlægger Knud W. Jensen i perioden før Anden Verdenskrig. Dorph og Pasternak lægger da heller ikke selv skjul på, at de er inspireret af kredsens flirt med nazismen, og at den i et vist omfang danner rammen for romanens plot, og flere af personerne har således deres klare forlæg i de historiske personligheder. Men netop, fordi forfatterne insisterer på romangenren og blander fakta og fiktion, er 'Afgrundens rand' ikke en nøgleroman. Intentionen med 'Afgrundens rand' er snarere at give et bredt tidsbillede af Danmark i slutningen af 1970erne, og i den forbindelse vise, hvordan også kunstnere og andre stærke personligheder kan blive fascinerede af ideologier, hvordan også de kan gå hen og blive nazister. Frem for at skrive en nøgleroman har sigtet snarere været at vise, hvordan kunst kan udvikle sig til en ekstrem form for avantgarde, når politik og kunst, ideologi (nazisme) og æsteticisme blandes.

Kilder, links og centrale værker