Bog

Rud

Af (
2017
)

Anmeldelse

Rud af Kamilla Hega Holst

Kamillla Hega Holst viser nye sider af sit forfattertalent i dette uhyggelige og veldrejede familiedrama. Det er foruroligende, ret syret og uhyre godt skruet sammen.

RUD er en usædvanlig flot bog, men er på ingen måde feelgood litteratur. Det fascinerende omslag leder både tankerne hen på kroppens linjer og blodårer og på rødder og stier i den plantage, hvor en fraskilt kvinde og hendes to børn opholder sig i et sommerhus, tæt på havet. Netop her i Asserbo plantage forsvinder Kaisas teenagesøn Malte, dagen før børnene skal hentes af deres far. De foruroligende illustrationer i bogen er en gengivelse af de spor, Malte har efterladt: En stor, dyster collage med billeder, kort, tekster og linjer, som Kaisa finder,  da hun om natten bryder ind i Maltes anneks og overvældes af ildelugtende rester både fra naturen og fra drengens krop.

Kaisa finder flere og flere gådefulde og skæmmende spor i annekset: RUD, som der står skrevet med grønt på collagen, er et af dem og peger nok med Maltes fejlstavning på ROD, som forener menneske og natur, et af temaerne i romanen. Centralt står også citater fra 'Dværgen' af Pär Lagerkvist, der handler om ondskab og legens uhyggelige væsen. Flere spor henviser til filosofi og til leg og spil, som har været familiens omdrejningspunkt på godt og ondt, og det bliver mere og mere åbenbart at denne forsvinden også er en fatal leg.

Tidligt næste morgen ankommer Kaisas eksmand, den højt profilerede læge Simon. De finder Maltes  kort med punkter i plantagen, der indgår i det velkomponerende plot. De begiver sig ud i landskabet, samtidig med at Kaisas erindringer om deres betændte kærlighedsforhold fylder mere og mere i romanen. Deres forhold har været voldsomt påvirket af Simons sygelige jalousi, hvor børnene blev taget som gidsler. Nok har magtkampen og Kaisas rolle i forholdet som psykisk ustabil femme fatale været en del af deres heftige seksuelle spil helt fra starten, men den blev også brugt i Simons magt over Kaisa, ikke mindst i forhold til at hun mistede forældremyndigheden over børnene ved skilsmissen. Man fristes til at tænke, om Kaisas indlæggelser og diagnoser har været mandens værk.  Det har måske været en måde at tøjle hende på! 

Ligesom en hyppig leg i familien var at gætte om en historie var sand eller falsk, er man som læser i hvert fald et stykke af vejen i tvivl om, hvad der er fakta og hvad der er opspind i forholdet mellem Kaisa og Simon. Og måske er det i højere grad et både-og end et enten-eller. Der er ikke så lidt "Das Unheimliche" over stemningen i romanen, altså en dobbelthed af noget kendt og noget fremmed, som Freud definerer det, og det klæder den ualmindelig godt!

Sproget i RUD er direkte, råt og rapporterende, og replikkerne er helt enkle, nærmest filmiske, skåret ind til benet. Kamilla Hega Holst er eminent til at skrive om det grænseløse begær og om sindets mørke og destruktive kræfter, samtidig med at hun mestrer at opbygge suspense, og det gør romanen til lidt af en psykologisk gyser. En særdeles velskrevet en af slagsen, vel at mærke. Som læser pirres man af  illustrationerne og begynder selv at lede efter spor og linjer på kryds og tværs og indgår dermed i romanens univers  med at finde vej og fare vild på flere planer.
 
Bogen berører på subtil vis flere tabuer ligesom forfatterens tre tidligere romaner. RUD kredser især om det uregerlige begær og det voldelige kærlighedsforhold, og ligesom i Hega Holsts forrige roman På Træk stiller den skarpt på en mor, der tilsyneladende har svært ved at håndtere moderrollen. I både RUD og 'PåTræk' sker forløsningen gennem det grumme og  (selv)destruktionen ligesom navnet Kaisa minder om hovedpersonens navn Kaya i 'På Træk'. Begge navne spiller på ligheden til forfatterens eget navn, og således lægges der også drilsk spor ud til læseren. Kamilla Hega Holst har en helt særlig rå stemme og viser med denne veldrejede, psykologiske gyser nye sider af sit originale forfattertalent. 

Analyse

Kamilla Hega Holst - Rud

02.feb.18

Forstødt organisk materiale er det gennemgående tema i Kamilla Hega Holsts intense thriller om en skilsmissefamilies sommerferiemareridt
 

Kamilla Hega Holsts Rud er et åbent kødsår af en thriller, der fra begyndelsen mest af alt ligner et psykologisk drama om en brutal skilsmisse: Den kvindelige jeg-fortæller, Kaisa, har, efter at have forladt sin mand, Simon, mistet samværet med deres to børn, Mira og Malthe, som har fast bopæl hos deres far. I korte dryp får læseren viden om, at Simon har haft rejst en samværssag og har vundet den med begrundelse i Kaisas selvskadende adfærd og gentagne indlæggelser. Romanen begynder to år efter skilsmissen på den næstsidste dag af Kaisas sommerferie med børnene, som de har tilbragt i Kaisas sommerhus i Asserbo. På cykelturen tilbage til sommerhuset fra stranden drejer Malthe pludseligt af og tager vinkende en anden vej, og stemningen intensiveres i de følgende timer, mens Kaisa venter på, at Malthe skal dukke op igen ved sommerhuset. Den nervøse venten når sit klimaks, da Kaisa efter mørkets frembrud bryder ind på Malthes værelse i annekset og finder en række mystiske spor, som Malthe har efterladt forud for sin tilsyneladende planlagte forsvinden. Herefter fortsætter romanen som en thriller af høj intensitet, og Kaisa falder udmattet og beruset af rødvin i søvn på Malthes seng, hvor Simon finder hende næste formiddag. Sammen forsøger de at tolke sporene, og jagten på Malthe sætter ind.

Naturen og det organiske

Naturen har en central plads i Rud, og Kamilla Hega Holst beskriver den klart og nært i en prosa præget af enkelthed: ”Et egern løber op ad træstammen. Træet er højere end de andre træer, står midt på grunden med sine knoldede rødder. Griber ind i lyngen. Jeg har ikke styr på de forskellige træsorter og plantearter, men elsker mangfoldigheden på grunden. Træerne hælder efter stormen”. Fortællerens sansende blik har særlig fin fornemmelse for detaljen, uhyggen og forfaldet: ”Der sidder døde myg på indersiden af ruden i annekset. Jeg står et stykke derfra, ser efter tegn på, om Malthe er derinde. Græsset kilder under mine fødder. Det er svedet af. Er gult og tørt. Jorden er gennemvarm; lugter lidt af råd”. Med få effekter får fortælleren fremmanet en makaber stemning, og der kredses om det abjekte – om det, som hverken er subjekt eller objekt, men efterladt organisk materiale, der som det fremmede tredje kan vække afsky og væmmelse, men også fascination. Malthe har om morgenen klippet sit lange hår af, og hårene ligger som fine tråde overalt på grunden. Han bider sine negle ned til kødet og samler negleresterne sammen, ligesom han også samler benene sammen fra de kyllinger, de spiser om aftenen, og gemmer dem i annekset. Eller, som her i den ultimative forstødelse: ”Malthe kom ud af mig med benene først. Med navlestrengen om halsen. Ellers lignede han og Mira hinanden, det øjeblik de blev født. To klumper kød, der efter lidt tid trak vejret”. Fortælleren har en forøget sensitivitet over for det, der forlader kroppen, men også over for det, der trænger ind i den. Kaisas spisevægringer har været et redskab i kampen mod lægen Simons kontrollerende og sygeligt jaloux adfærd og hans insisteren på at tolke hendes menstruationer som aborter.

Bogens visuelle udtryk

Også bogens visuelle udtryk sætter det organiske i fokus. Forsideillustrationen vækker mindelser om vævsmateriale eller organisk materiale, der forgrener sig og fletter sig sammen. Som helhed har bogen et unikt visuelt udtryk. De spor, Malthe efterlader i annekset er gengivet i bogen som mystiske og smukke illustrationer: En kæmpe, dyster kollage med billeder af træer og organer, som er klippet sammen med tekst, landkort og tabeller og overtegnet med kulørte tuschlinjer. Kollagen gengives i et koloreret indstik, der kan foldes ud, og senere følger flere billeder med detaljer fra kollagen, bl.a. et kort over plantagen med Malthes markeringer, der bliver udgangspunktet for Simon og Kaisas detektiviske jagt på sønnen.

Den rette linjes filosofi

Romanen har også et filosofisk spor, og Malthes interesse for det filosofiske anspores af bøger, han har arvet fra sin mormor, og kommer tydeligt til udtryk i de sms-er han sender sin mor: ”Har linjer ender? Hvor er man, når man drømmer? Må man slå ihjel i leg?” Især er linjen et centralt tema, på illustrationerne i form af tuschstreger. ”Der er ikke punkter … der er kun linjer” har Malthe skrevet på bagsiden af kollagen med reference til Deleuze og Guattaris ”Tusind plateauer”, der tænker i linjer og netværk frem for punkter og substanser, og som opfordrer læseren til at følge linjens bevægelse frem for at søge tingenes kerne og årsag. I Malthes udlægning bliver dette til en sammenvoksning af den klare, rette linje, en arv fra faderen af landkort og koordinater, og det organisk forgrenede, en arv fra moderen af kroppens efterladenskaber af blod, urin, fostre osv. Romanens titel, ”Rud”, stammer fra et notat, Malthe har gjort på en af illustrationerne, og som Kaisa tolker som rod stavet forkert. Med dette ord får Malthes særprægede fortolkning af sammenvoksningen af linjen og det organiske et navn, som ikke findes uden for Malthes horisont.

Hega Holst på det litterære Danmarkskort

I de seneste år har flere danske forfattere taget forældreskabets velsignelser og forbandelser til kærlig behandling i deres værker. I 2015 udgav Rolf Sparre Johansen digtsamlingen Søvn. Samme år udkom Hanne Højgaard Viemoses roman Mado. Og i Maja Lucas’ roman Mor. En historie om blodet fra 2016 skildres de tabubelagte følelser, der er forbundet med at få et barn. Ligeledes er kroppen udnævnt som et central tema for dansk litteratur i det nye årtusinde, og forfattere som Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof og Olga Ravn er ofte nævnte eksempler på forfattere, der arbejder med kroppen som tema. Hos Hega Holst trækkes temaerne i Rud dog i deres helt egen retning, når de slippes løs i en thriller-kontekst. Stilistisk er Kamilla Hega-Holst for sin knappe og præcise prosa blevet sammenlignet med Helle Helle og den minimalistiske prosa.

Kamilla Hega Holst er en forfatter, der ikke viger tilbage for ubekvemme emner, og kroppen og dens processer er en central tematik i forfatterskabet. Hendes forrige roman fra 2015 På træk er en destruktionsfortælling om en kvindes møde med sexturismens hovedstad Pattaya. Ligesom Rud har På træk en kvindelig hovedperson, der efter en skilsmisse kæmper med relationen til sine børn. Overalt i Hega Holsts forfatterskab møder læseren mennesker, der afviger fra normen eller har et anderledes begær. I romanen Sort fra 2012 fedes en svært overvægtig kvinde, Sanne Jensen, op af sin kæreste. Under arbejdet med romanen skrev Hega Holst 12 fiktive læserbreve under navnet Sanne Jensen, som blev trykt i Dagbladet Information. Hega Holst debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med Den sovende danserinde og udgav sin første voksenroman En kærlighedshistorie i 2010.


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Politiken
(4/6 2018: Carsten Andersen: Man kan godt blive væk her i området)
Interview.

Weekendavisen
(21/4 2017: Johanne Mygind: Jeg skriver ikke opbyggelige bøger)
Interview.

Anmeldelser i tidsskrifter

30.172
Kvinden & samfundet: køn, kultur & politik.
(heri 2017, nr. 1693, s. 27: Kirstine Jones, Christina Alfthan: Rud).

Anmeldelser i aviser

6/5 2017 Jørgen Johansen i Berlingske tidende
22/4 2017 Kamilla Löfström i Information
21/4 2017 Henriette Bacher Lind i Jyllands-posten
29/4 2017 Mai Misfeldt i Kristeligt dagblad
21/4 2017 Lilian Munk Rösing i Politiken
21/4 2017 Nanna Goul i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

KulturXpressen
Mette Camilla Melgaard - Kamilla Hega Holst: Rud

LitteraturNu
Mette Skovdal Clausen: Feberdrømme på linje - Kamilla Hega Holst RUD


GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i aviser

Jyllands-Posten
(heri 3/4 2012: Jesper Stein Larsen: Verden til forhandling).

Jyllands-Posten
(heri 30/5 2015: Signe Haahr Lindegard: Det unormale får sin egen stemme).
Interview.

Politiken
(heri 22/12 2011: Jens Lenler og Torben Benner: Den store forfatterundersøgelse: Man bliver ikke rig, men det er okay ).

Links

Danmarks Radio
Amalie Eide: Kamilla Hega Holst omfavner det ubehagelige.
Litt.Talk på Vallekille Højskole.

Danmarks Radio
Skønlitteratur på P1: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein interviewer Kamilla Hega Holst om På træk.

Forfatterweb (voksne)
Forfatterweb (børn og unge)
Portræt af Kamilla Hega Holst.
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker

Rosinante & Co
Forlaget Rosiaf Rud.nante & Co giver en kort introduktion til Kamilla Hega Holst.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
53052932
ISBN
9788763851107
Antal sider
206

Artikel

Læs om de nominerede bøger til DR Romanprisen 2018

Litteratursiden og DR har valgt de seks danske romaner, der skal kæmpe om DR Romanprisen 2018. En pris der uddeles d. 16. juni i Aarhus. De seks nominerede forfattere, hvis bøger er fundet blandt flere hundrede, beviser for alvor, at der er rigtig mange måder at skrive fantastiske romaner på, og her på Litteratursiden glæder vi os til at debattere dem hver måned frem til maj. Du kan debattere bøgerne her på Litteratursiden, eller du kan gøre det på vores Facebookside.

Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer