Syv lag

Digte om moderskab, natur og klima er bedst, når de skildrer kejsersnittet og familiens nye liv.

’Syv lag’ er en digtsamling, der vil rigtig meget; den vil skrive sig ind i aktuelle tendenser som moderskab, natur og klima. Det mest interessante ved samlingen er digtene om moderskab, der bl.a. dykker ned i kejsersnittets historie og giver et indblik i en måde at føde på, som er fremmed for en del, da kun cirka 20% af danske fødsler foregår via kejsersnit. Halvdelen er planlagte, den anden halvdel akutte.

Grunden til at digtene om kejsersnittet, fødslen og familien fungerer bedst, finder jeg allerede i det første digt, der afsluttes som følger, hvor stemningen sættes smukt: ”Hun stikker fingrene i jorden og griner / Så giver hun mig en håndfuld, lægger jorden / fugtig, smuldrende, i mine hænder”. Sproget rummer en nærhed, der er både fin og rørende. Det nye sarte liv, gør forældrene bløde og imødekommende; de tager imod verden på en ny og mere nysgerrig måde.

Julie Sten-Knudsen varierer sit sprog og digtenes form i løbet af samlingen; nogle ligner små terninger, kondenserede, sanselige. Andre er mere svævende og opbrudte. Nogle tredje har en bredere mere fortællende form. Det gør læseoplevelsen varieret og er med til at skærpe mine sanser undervejs, fordi en ny side kan præsentere en ny form. De skiftende former er med til at gøre digtsamlingen til en levende organisme, der udvider og trækker sig sammen på forskellige måder.

Samlingen brillerer især i beskrivelsen af fødslens drama med det akutte kejsersnit som omdrejningspunkt i en vekslen mellem en mere personlig og historisk erfaring, hvor førstnævnte er langt mest interessant. Læs bare her, hvordan den voldsomme oplevelse tindrer: ”Et hurtigt snit et tværsnit i huden / og der åbnes videre ind til fedtvæv muskelsene mavemuskler bughinde / livmoder fosterhinde // syv lag lægen skal igennem før hun er inde ved barnet”.

Desværre, og jeg mener desværre for en ellers god samling, fungerer en del af natur- og klimadigtene ikke specielt godt (selvom jeg godt forstår koblingen mellem kejsersnit og naturkatastrofe); de er ofte blot gengivelser af noget, mange af os har set på tv eller kan læse i en fagbog og bringer derfor ikke nye indsigter. Det er bl.a. gengivelsen af hvalrosserne, som kaster sig ud fra klipperne, hvor digtet er et resume af en tv-udsendelse eller halvfilosofiske konklusioner som ”En træstub er også et mindesmærke / over en naturlig død eller en henrettelse”, der virker en smule opstyltede og bryder det ellers smukke og intime rum, der er skabt i forbindelsen mellem mor, far og datter. 

En ting, der fungerer rigtig godt, og som sagtens kunne have båret samlingen som sådan, er den indlevelse det nye liv beskrives med – og de forskelligrettede bevægelse, der er mellem det lille væsen og de mere voldsomme omgivelser: ”ilden i de store maskiner vi tilbeder og tror på / når vi bevæger i luften og på havene og under jorden / lyden af de mægtige kraner / der flytter noget tungt fra sted til sted / og lyden af de små sten / barnet samler op fra jorden og lader falde / de små dukker, brandbiler, klodser”. Med andre ord er digtene virkelig gode, når de forskellige elementer smelter sammen i ét digt, frem for at være skilt ad i forskellige digte.

’Syv lag’ skriver et nyt lag ind i fortællingen om moderskabet med kejsersnittet og skildrer en familie i forandring, set fra moderens synsvinkel. Efterhånden findes der en palet af gode beskrivelser af moderskabet, som kan læses af alle nybagte mødre/forældre og deres nærmeste.