Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen har gennem hele sit forfatterskab været optaget af eksistentielle spørgsmål og menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelsen og tilintetgørelsen. Han debuterede for over 40 år siden med digtsamlingen 'City Slang'.

Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 i Kalundborg. Han voksede op på Stevns og var i barndommen vant til oplæsning og at synge aftensange, så fornemmelse for sprogets og digtenes rytmik har tidligt været en del af hans liv. Senere flyttede han med familien til København, hvor han også læste litteraturvidenskab.

Søren Ulrik Thomsen debuterede med digtsamlingen City Slang, der kredser om menneskets fremmedgørelse i storbyens rum. Lars H.U.G. satte i 1984 musik til nogle af digtene på cd’en med samme titel, og det gjorde dem kendt for et bredt publikum.

Thomsen kom med digtsamlingerne 'City Slang' (1981), 'Ukendt under den samme måne' (1982) og 'Nye digte' (1987) til at tilhøre gruppen af 80’er-digtere, der reagerede mod 70’ernes digtning, som var præget af politisk kunst. 80’er-generationen, som også Michael Strunge var en del af, fokuserede på kroppen, sansningen og eksistentielle emner i et stramt, minimalistisk sprog. Vi har interviewet Søren Ulrik Thomsen om hans forhold til 80'erne. Læs interviewet her.

I de følgende årtier udkom  digtsamlingerne Hjemfalden (1991), 'Det skabtes vaklen' (1996) og Det værste og det bedste med tegninger af Ib Spang Olsen, (2002). Med disse digtsamlinger har Thomsen løsrevet sig fra en minimalistiske form, som vi forbinder ham med i 80’erne, og viser sig som en digter med et helt igennem individuelt sprog og særkende, præget af en  fortællende og musikalsk form.

Thomsen har endvidere udgivet to poetikker, dvs. værker, hvor han forsøger at indkredse poesiens væsen, og hvad der sker, når digte bliver til. Det er værkerne 'Mit lys brænder. Omrids af en ny poetik' (1985) og 'En dans på gloser, essays' (1996).

Mens Thomsens digte i 80’erne ligesom firsergenerationen i øvrigt havde nuet som omdrejningspunkt i overensstemmelse med poetikken ’Mit lys brænder’, er digtene i 'Hjemfalden' tidslige forløb spændt ud mellem fortid og fremtid. Digtene er slyngede arabesker, hvor rytmen spiller en særlig rolle. Sammenlignet med mere formeksperimenterende lyrikere i 90’erne, er der i 'Hjemfalden' et eksistentielt spor, som både åbner for læserens sansning og refleksion.

Efter ni års pause udgav han i 2011 sin syvende digtsamling, Rystet spejl. Digtene er vendt mod verden og en rød tråd i samlingen er tid, død, erindring og aldring. I 2016 udkom hans tekstsamling En hårnål klemt inde bag panelet, og det vigtigste tema er digterens blik på fortid, nutid og fremtid. Titlen peger på det, man efterlader sig, når man er død. Det, som måske er usynligt, men dog til stede. 10'erne kulminerede med udgivelsen af Samlede Thomsen (2017), som indeholder alt Thomsen havde skrevet frem til udgivelsen og understreger Thomsens betydning for dansk litteratur og opretholdelsen af statussen som levende klassiker. 

I 2021 udkom Store Kongensgade 23, der behandler tiden før, han trådte ind på den danske forfatterscene med 'City Slang' og blev SUT. Her møder vi forfatteren som teenager og nyankommet til København, hvor han opdager storbyens susende og anonyme kraft sideløbende med en tilværelse, der er stærkt præget af moderens psykiske sygdom, som giver anledning til interessante bemærkninger og tanker om psykiatrien og tilværelsen, når den viser sig fra både de gode og dårlige sider. 

Med erindringsbogen 'Store Kongensgade 23' var han nomineret til Læsernes Bogpris 2022: 

Søren Ulrik Thomsen deltager også i den offentlige debat. Hans bøger har i alle årene fået opmærksomhed, og han står i dag som en af dansk litteraturs betydeligste digtere gennem flere generationer. Han blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. 

Foto: Dirk Skiba Fotografie, 2018