Alt bliver oplyst

Søger man spas, kender jeg den helt rigtige roman. Der er tale om 'Everything is Illuminated' fra 2002 (på dansk: 'Alt bliver oplyst'), skrevet af forfatteren Jonathan Safran Foer (f.1977).

Af flere årsager har Foers roman vakt stor opsigt i USA. Tilbage i 2001 kunne man selv i danske aviser læse, at der var sat ny rekord i den amerikanske bogbranche. Et forlag skrev kontrakt med den dengang ukendte og 24 år gamle Foer, og ganske uhørt gav forlaget 500.000 dollars i forskudsbetaling for debutromanen 'Alt bliver oplyst'. Det skabte naturligvis gigantiske forventninger, og samtidig verserede der rygter om, at romanen sensationelt var skrevet på under en uge. Før nogen havde læst en linie, blev Foer udråbt til vidunderbarn.

Presset på den unge forfatter aftog straks en smule, da romanen udkom og fik både fantastiske anmeldelser og anerkendte litterære priser. Romanen er på alle måder unik, så det er velfortjent. Myterne, som stadig følger romanen, beror muligvis på en art misforståelse.

Mange forveksler måske fiktion og fakta, for romanens handling udspiller sig netop på under en uge i form af en rundrejse i Ukraine. Romanens persongalleri omfatter (en fiktionaliseret) Jonathan Safran Foer, den ukrainske oversætter og turistguide, Alexander Perchov, og ekspeditionens chauffør, som er Alexanders mavesure farfar, der skiftevis lider af narkolepsi og blindhed. Dertil kommer farfarens (fører)hund med det skøre navn Sammy Davis Junior, Junior.

Sammen drager gruppen af sted for at finde den landsby, hvor Foers egen farfar levede, inden nazisterne besatte Ukraine og myrdede alle af jødisk herkomst. Foer er selv jødisk og lever nu i New York, fordi farfaren dengang (vistnok) blev reddet af en heroisk ukrainsk kvinde.

I 1997 fulgte den virkelige Jonathan Safran Foer familiens fodspor tilbage til Ukraine. Han ville finde den ukrainske kvinde, men kom tomhændet hjem. Rejsens oplevelser omsatte han til Alt bliver oplyst, som består af tre handlingsspor, der væves samme på en kreativ facon. Vi får beskrivelser af selve turen rundt i Ukraine, som leveres af den egentlige hovedperson, guiden Alex.

Dette niveau suppleres af en brevveksling mellem Foer og Alex, som finder sted efter rejsens realtid, hvor Foer sender Alex fortløbende uddrag fra romanen (som vi læser), imens Alex i sine breve kommenterer på og binder hele historien sammen. Det lyder nok en smule kompliceret, men romanens sammenhænge står klart, hvis man læser den fra start til slut.

Humor og litteratur
​'Alt bliver oplyst' er ubetinget en humoristisk roman, men alligevel er det nærmest umuligt at udpege det sjove. Komik har mange præmisser, den opstår ofte ganske ufrivilligt og samtidig er det en almindelig oplevelse, at humoren reduceres eller forsvinder, idet man forsøger at indramme den.

Litterær humor er mere end en fysisk reaktion á la hahahaha, thihihihi, hohoho, gnækgnækgnæk eller hehehehe. Den er en kombination af en fysisk effekt af læsningen, en grundholdning i teksten, en række litterære stilmidler, en særlig timing osv. Man kan ikke give den litterære humor en fast profil, for den opstår på næsten uforklarlig vis som en momentan begivenhed, der fra situation til situation eller fra person til person, kan have forskellig status og betydning.

Der eksisterer imidlertid mange teorier om humorens funktion i kunsten, i psyken og i samfundet. Et synspunkt lyder: Humoren er en accepteret form for social aggression, som skaber hierarkier og udpeger privilegerede synspunkter. Alle kender følelsen af at være genstand for humor. Det er ikke sjovt. Det destruktive potentiale kan litteraturen udnytte med et positivt resultat.

Humoren kan virke frisættende på en anarkistisk vis, fordi den tillader tanker, som udfordrer og chikanerer gældende systemer. Den vender verden på hovedet, og giver løfter om potentiel forandring.

Humoren kan altså virke ekskluderende og krigerisk, men modsat bør man fremhæve, at humoren også har en vigtig konstruktiv dimension. Den kan skabe forbindelse og kontakt imellem mennesker, og netop den pointe er afgørende, hvis man vil beskrive humorens funktion i Jonathan Safran Foers Alt bliver oplyst.

Holocaust transporteret i en Volvo stationcar
​Romanens grundhistorie er simpel, men plottets udvikling har mange pludselige højdepunkter - fra det grinagtige over det smukke til den totale tragik. Romanens tone er forelsket i livet; alligevel fremstår historien til slut som en chokerende, sørgelig beretning.

Vi har at gøre med et ømfindtligt emne, Holocaust, men romanens virkelige genialitet er en humoristisk og generelt set meget ekspressiv tilgang til Holocaust. Efter anden verdenskrig udtalte den tyske filosof Theodor W. Adorno (1903-69), at man umuligt kunne skrive litteratur i lyset af krigens rædsler. Foer bekymrer sig ikke om Adorno, ja, romanen provokerer mest af alt Adornos radikale profeti. I forskellige interviews har Foer forsøgt at beskrive sin litterære strategi. Her et eksempel:

”Grunden til, at forfattere bekymrer sig om at sige ting på måder, som man aldrig har hørt før, er, at det er den eneste måde, man kan give mening til bestemte ting på. Jo mere folk taler, des mindre betyder ordene, så man er simpelthen nød til at finde nye måder at tale på.”

Dette er ikke blot flotte ord, men en meget konkret formulering af det æstetiske program for 'Alt bliver oplyst'. Hvis man vil fortælle en tragisk historie, må man gå omveje i forsøget på at tilføre fortællingen effekt og give den relevans for læseren. I litteraturen går man sjældent direkte fra A til B, og for Foer udgør de humoristiske virkemidler nødvendige vildspor på vej imod fortællingens kerne.

På mange måder er 'Alt bliver oplyst' ét uafbrudt vildspor, og romanen ligner derved én lang kommunikativ manøvre, hvor en række forskelligartede morsomheder bærer projektet. Hos Foer præsenteres man for en sørgelig historie, men den er fortalt imponerende smukt og rystende morsomt. Her skaber humoren sympati og kontakt på en enestående måde, som muliggør en fortælling, hvor det tragiske, kærligheden og skønheden på overraskende vis føles ægte. Selv udtrykker Foer sig mere prosaisk; i et interview taler han om tyske og svenske biler:

”Bøger er som biler. De får dig fra et sted til et andet. Nogle mennesker bliver interesseret i biler og må have en Porsche. Jeg er mere interesseret i en Volvo stationcar, som kan transportere vigtige genstande til et andet sted.”

Læs romanen, som var den en Volvo stationcar designet til at overbringe en vigtig besked. I dette billede bliver humoren en slags brændstof eller måske luften i dækkene. Jeg vil ikke garantere latter, men er egentlig fuldstændig enig med forfatterinden Joyce Carol Oates (f.1937), som gav 'Alt bliver oplyst' og Foer denne medfart i sin anmeldelse: ”Han vil vinde din beundring, og han vil knuse dit hjerte”.

Sådan er humorens paradoksale funktion hos Jonathan Safran Foer: Den knuser dit hjerte.

Skrevet af cand. mag. Martin Toft