I tider med aftagende lys

Fremragende slægtshistorie om livet i Østtyskland fra 1950’ene og frem til tiden efter murens fald – fortalt med indsigt og humor.

”Undskyld mig, men hvem har fortalt dig hvad der står i det brev?” Gynther forstod ham tilsyneladende ikke. ”Centralkomiteen” sagde han. ”Og hvor ved centralkomiteen det fra?” Gynther vendte det hvid ud af øjnene, løftede sine tykke arme og sagde ”Tja…?”

Eugen Ruge er født i det vestlige Rusland i 1954, han uddannede sig og arbejdede i Berlin og Potsdam, og i 1988 forlod han DDR for at tage til vesten. ’I tider med aftagende lys’ er hans debutroman, og for den fik han Deutscher Buchpreis i 2011.

Der er vist ingen tvivl om, at der er meget selvbiografisk stof i hans roman, som fortæller om slægten Umnitzer i fire generationer. Som titlen antyder, ’I tider med aftagende lys’, er der for hver generation mindre og mindre begejstring og tilfredshed med DDR.

Romanens første slægt har altid været glødende kommunister, og efter Anden Verdenskrigs afslutning vender de tilbage fra Mexico til DDR for at deltage i den nye stats opbygning. Den ene af deres to sønner, Kurt, rejste som ung til Moskva, men endte i en sibirisk fangelejr, fordi han kritiserede ikke-angrebspagten mellem Hitler og Stalin. I starten af 1950’erne vender han tilbage til DDR sammen med sin russiske kone og deres søn også for at tjene staten.

Sønnen Alexander finder sig ikke tilrette i DDR, og han flygter til vesten den selvsamme dag, som bedstefaderen bliver 90 og derfor hyldes med endnu en medalje. Og så er der endelig Alexanders søn, Markus.

Bogens opbygning er lidt speciel, kapitlerne springer i tid mellem 1952 og 2001, og i starten var jeg lidt forvirret, men efterhånden som jeg fik styr på personerne, kunne jeg se formålet med denne måde at skrive på: Vi får den samme begivenhed fortalt af flere forskellige personer, og det er ofte slet ikke det samme, de har oplevet.

’I tider med aftagende lys’ er blevet sammenlignet med Thomas Manns store værk ’Buddenbrooks’, og jeg synes, det er en sammenligning, som holder. Eugen Ruge er en fremragende fortæller, og han formår at tegne nogle gode og overbevisende portrætter og den tid, personerne lever i. Bogen er tilmed morsom, og den får mine bedste anbefalinger.