Anmeldelse
Løgn og Trolddom af Elsa Morante
- Log ind for at skrive kommentarer
Gyldendal genudgiver Morantes klassiker om den unge Elisa, som mister sin adoptivmor og begynder at fortælle familiens livshistorie. Denne syditalienske krønike er en læseerfaring af de store.
’Løgn og trolddom’ udkom første gang på dansk i 1988. Oversættelsen er nu gennemrevideret, og lad det være slået fast straks - det er en sjælden oplevelse at begive sig ind i romanens verden. Ved beretningens start har den unge Elisa netop mistet sin adoptivmor, og som læser er det lidt svært umiddelbart at begribe sammenhængen. Hvad er baggrunden lige her? Forældrene døde, da hun var mindre, men var det tragisk? Egentlig ikke, Elisa fik hos adoptivmoderen vist al mulig kærlighed - og dog? Her ligger en tragedie begravet.
Så starter Elisa sin beretning. Vi går helt tilbage til bedsteforældrenes liv og befinder os i Syditalien et sted i 1800-tallet. Bedstefaderen er en forarmet og afdanket adelig, og bedstemoderen en fattig, men uhyre socialt ambitiøs pige. Deres datter vokser op med et begrebsunivers, der nærmest kun handler om ære, ydre skønhed og en indædt kamp for ikke at blive ydmyget.
Det hele virker mytisk, og det er samtidig en imponerende fortælling om en verden så langt fra vores. Det er en beretning om lidenskaber, om så glødende kærlighed og had, at det kan vælte en læser omkuld, der er vant til kølig nordisk fortællemåde eller måske den regulære Hemingway-model. Måske kommer jeg dog lige til at tænke lidt på Blixen i fortælleiveren.
Undervejs gennem de afgrundsdybe følelsesskildringer får vi faktisk også maleriske og interessante, helt dagligdags billeder fra de solsvedne og magre olivenlunde eller byens snævre fattige lejekaserner og møder mange fascinerende profiler. Men det hele handler først og fremmest om nogle mennesker, der iscenesætter sig selv og deres skæbne som en lang uretfærdig ydmygelse i denne jammerdal og derved ødelægger livet for sig selv og deres nærmeste. Er det Elisas slægtsarv?
Op mod disse sættes en anden mytisk figur - naturbarnet, der elsker umådeholdent. I dette tilfælde Elisas adoptivmor. Hvem får mon mest ud af livet, tænker man så og minder sig selv om at være mindre pessimistisk i hverdagen. Det er som sagt en læseerfaring af de store - tak Gyldendal, fordi I vil investere i en genudgivelse i denne liga.
Brugernes anmeldelser